Nu skal gratisterne til lommerne!

Knud Hansen, den 7. november 2024, Reformpartiet Hansen Danmark.

I mange årtier har Danmark haft den indstilling, at det der med at betale til NATO-fællesskabet ikke var så nødvendigt, selv om Danmark havde underskrevet NATO-aftalen den 4. april 1949.

Det var udenrigsminister Gustav Rasmussen der på Danmarks vegne underskrev Den nordatlantiske Traktat, også kaldet Atlantpagten.

Dermed var Danmark deltager i det nordatlantiske forsvarssamarbejde NATO.

Prisen var 2% af BNP til enhver tid, lød aftalen på.

Men år efter år har Danmark undladt at betale, og bare tænkt, sker der noget kommer USA og klarer det hele.

De tider er forbi. Gratisternes tid er udløbet.

I den samme periode har Danmark i den grad også misligholdt og forsømt sit eget Forsvar, så der i dag stå nogle faldefærdige kaserner spredt ud over hele landet, fyldt op med ubrugeligt materiel, hvor sidste anvendelsesdato for længst er overskredet.

Groft sagt består Danmarks Forsvar i dag af en slangebøsse og et telt, – flyene er foræret væk.

Hvad har Danmark brugt alle de mange penge til, gennem alle de mange år?

Danmark har gennem årtier drysset milliarder, milliarder og atter milliarder af danske kroner ud på, bl.a. import af fjender at det danske samfund, der i vort lille kristne Danmark har opført omkring 170 moskeer (islamiske kaserner) fyldt med imamer, der hver dag prædiker fjendskab over det danske samfund, som de kun bruger som malkemaskiner efter vores penge, som de i stor grad sender hjem til deres islamiske samfund, der bruger vores penge til at bekæmpe det danske samfund med.

Udover det, har danske regeringer også hældt en masse milliarder ud i hjælp og støtte til tvivlsomme vindmølle- og solcelleprojekter, der efterhånden har smadret det danske landbrug og den danske natur, så der snart ikke engang er plads til, at en høne kan lægge et æg.

Og samtidig er alle investeringerne i USA tabt, efter at der nu igen bliver åbnet op for olieproduktionen i hele USA, der bringer priserne ned i et leje hvor almindelige mennesker kan være med. Stik imod Globalisternes frygtelige planer for menneskeheden.

Det er i store træk hvad de skiftende danske regeringer har brugt vores penge til – finansiering af fjendes etablering i Danmark og udsættelse af den danske natur, i stedet for at opdatere det danske forsvar, opdatere det danske sygehusvæsen, det danske skole- og undervisningsvæsen, plejehjem til de ældre og pensionisterne (dem der byggede Danmark).

Nu er regningen så landet, – på bunden af den tomme statskasse (kisten).

Velkommen til den virkelige verden.

2
0