Vedtægter
§1
Navn og hjemsted
Foreningens navn: Reformpartiet Hansen Danmark (RHD)
Hjemsted: København
§2
Formål
RHD har til formål:
At organisere de vælgere, der vil støtte RHDs politik og partiets program.
At arbejde for varetagelse af danskernes interesser i overensstemmelse med dansk kulturarv, og at forberede valg og folkeafstemninger.
§3
Optagelse af medlemmer
For at blive medlem af RHD skal man være fyldt 16 år og være dansk statsborger og ikke være medlem af noget andet politisk parti.
RHD kan nægte optagelse af et medlem.
RHD skal til enhver tid forelægges hovedbestyrelsen til godkendelse.
Stemmeret og valgbarhed til RHDs organer, kan tidligst opnås efter tre måneders medlemskab.
§4
Årsmøde
RHDs øverste myndighed er med de i nærværende vedtægter nævnte undtagelser jf. § 2, 3, 5, 8 og 11, årsmødet, som skal afholdes hvert år i perioden 1. september til 30. november.
Tidspunkt og stedet for årsmødets afholdelse samt retningslinjerne for Årsmødets afvikling fastsættes af hovedbestyrelsen.
Ekstraordinært årsmøde afholdes, når et flertal af hovedbestyrelsens medlemmer herunder formanden eller to tredjedele af partiets lokalforeningsformænd med angivelse af dagsorden anmoder derom.
Ekstraordinært årsmøde afholdes senest to måneder efter, at anmodning om afholdelsen er modtaget af hovedbestyrelsens formand.
Årsmødet afgør spørgsmål vedrørende grundprincipperne i RHDs politiske program.
Stemmeberettigede på Årsmødet er:
1. Delegerede for samtlige lokalforeninger jf. § 10.
2. Medlemmer af hovedbestyrelsen.
3. Medlemmer af RHDs Ungdoms hovedbestyrelse.
Hovedbestyrelsen kan beslutte at give yderligere folkevalgte stemmeret på årsmødet.
Årsmødet kan træffe beslutninger, hvis mindst en tredjedel af de stemmeberettigede på årsmødet deltager i afstemningen.
Hovedbestyrelsen er berettiget til at invitere gæster til at overvære årsmødet, idet alle medlemmer af RHD, har ret til at overvære årsmødet.
Gæster kan af hovedbestyrelsen tillægges taleret, men ikke stemmeret.
§5
Dagsorden
Årsmødets dagsorden skal indeholde følgende punkter:
1. Valg af referenter.
2. Valg af stemmetællere.
3. Valg af dirigenter.
4. Aflæggelse af beretning.
5. Aflæggelse og godkendelse af regnskab for det forløbne regnskabsår og forelæggelse af budget for det løbende regnskabsår.
6. Fastlæggelse af kontingent til landsorganisationen for det kommende regnskabsår jf. § 6.
7. Indkomne forslag.
8. Valg af formand.
9. Valg af hovedbestyrelsesmedlemmer jf. § 5 samt suppleanter.
10. Valg af revisor.
11. Politisk forhandling.
12. Eventuelt.
Valg af formand sker efter forslag fra hovedbestyrelsen eller 25 delegerede.
§6
Hovedbestyrelsen
Hovedbestyrelsen består af:
1. Partiets formand.
2. Den til enhver tid valgte gruppebestyrelse (dog højst fem medlemmer), der udpeges af partiets ledelse.
3. Fem på årsmødet valgte medlemmer.
4. En repræsentant fra hver storkreds.
5. Formanden for RHDs Ungdom.
Valg af formand sker efter forslag fra hovedbestyrelsen eller 25 delegerede.
De på årsmødet valgte fem hovedbestyrelsesmedlemmer vælges for to år ad gangen i lige år.
Suppleanterne for disse vælges ligeledes for to år ad gangen.
De af storkredsene valgte ti hovedbestyrelsesmedlemmer vælges for to år ad gangen i ulige år blandt de i storkredsens lokalforeninger udpegede delegerede.
Ved samme lejlighed vælges der en personlig suppleant for denne i hver storkreds.
Medlemmer af hovedbestyrelsen kan kun være repræsenteret gennem valg til gruppe- bestyrelsen.
Partiets formand er samtidig formand for hovedbestyrelsen.
Ved afstemninger er formandens stemme udslagsgivende ved stemmelighed, dog har partistifteren eller dennes stedfortræder vetoret.
Hovedbestyrelsen konstituerer i øvrigt sig selv og udarbejder selv en forretningsorden og nedsætter udvalg efter behov til behandling eller varetagelse af særlige opgaver.
Hovedbestyrelsen indkalder mindst een gang om året samtlige lokalforeningsformænd til organisatorisk og politisk drøftelse.
Hovedbestyrelsen har ansvaret for den organisatoriske opbygning af RHD, og kan ansætte en partisekretær og anden medhjælp til varetagelse af det organisatoriske arbejde.
Det er hovedbestyrelsens opgave:
at være den øverste ledelse for foreningen mellem årsmødet.
at koordinere arbejdet mellem de enkelte lokalforeninger indenfor storkredsene.
at der fastlægges regler for kandidatopstilling til valg, hvor partiet er på stemmesedlen.
Hovedbestyrelsen udarbejder i overensstemmelse med nærværende vedtægter standardvedtægter for lokalforeninger.
§7
Kontingent m.v.
Årsmødet fastsætter kontingentet til landsorganisationen.
Kontingentet indbetales til landsorganisationen i henhold til regler fastsat af hovedbestyrelsen.
§8
Tegningsret
RHD tegnes af formanden eller en næstformand sammen med tre medlemmer af hovedbestyrelsen, hvoraf en skal være valgt direkte på årsmødet.
§9
Eksklusion
Hovedbestyrelsen kan med to tredjedeles flertal ekskludere personer, organisationer og lokalforeninger. Eksklusionen har omgående virkning.
En ekskluderet person, organisation eller forening kan ikke forlange eksklusionen forelagt et årsmøde.
§10
Delegerede til årsmødet
Hver lokalforening har ret til foruden formand at sende en delegeret til årsmødet for hver påbegyndt 10 medlemmer.
Der beregnes antal delegerede af det totale antal betalende medlemmer hvert år pr. 31. december.
Hovedbestyrelsen kan dog for samtlige lokalforeninger fastsætte et højere antal delegerede i forhold til den enkelte lokalforenings antal medlemmer. Hovedbestyrelsen meddeler hvert år inden 1. februar hver lokalforening, hvor mange delegerede den enkelte lokalforening kan sende til årsmødet.
§11
Lokalforeninger
Der søges med bistand af hovedbestyrelsen oprettelse af lokale vælgerforeninger, som ledes af en bestyrelse bestående af minimum en formand og en kasserer, der vælges på den årlige generalforsamling.
En forudsætning for oprettelse af en lokalforening er, at foreningen består af minimum 15 medlemmer med bopæl i kommunen, idet hovedbestyrelsen dog kan dispensere herfra.
Det er bestyrelsens opgave:
at forestå det politiske arbejde i kommunen.
at forestå̊ opstillingen af kandidater til kommunevalg.
at forestå̊ afholdelsen af politiske møder i kommunen, herunder afholdelse af medlemsmøder.
at bistå̊ hovedbestyrelsen ved gennemførelsen af regionsråds svalg.
§12
Generalforsamling
Generalforsamling i lokalforeningerne afholdes hvert år inden udgangen af marts måned, hvor følgende punkter skal behandles: 1. Valg af referent.
2. Valg af stemmetællere.
3. Valg af dirigent.
4. Beretning og drøftelse af foreningens forhold.
5. Aflæggelse og godkendelse af regnskab for det forløbne regnskabsår og forelæggelse af budget for det løbende regnskabsår.
6. Indkomne forslag.
7. Valg af revisor og suppleant for denne.
8. Valg af delegerede til årsmødet jf. §9.
9. Eventuelt
Stemmeret på generalforsamlinger og opstillingsmøder samt valgbarhed til bestyrelsen og som kandidat til kommunalbestyrelsen har alle medlemmer med bopæl i kommunen, der har betalt kontingent for det løbende regnskabsår.
Nye medlemmer, herunder personer, der er slettet på grund af kontingentrestance, henvises til §2, hvorefter stemmeret og valgbarhed til RHDs organer opnås efter tre måneders medlemskab.
Alle, der har betalt kontingent for det løbende regnskabsår, har adgang til generalforsamlinger og opstillingsmøder med taleret. Referat af generalforsamlingen skal indsendes til landsorganisationen.
§13
Indkaldelsesvarsel
Årsmøder og generalforsamlinger i lokalforeninger samt opstillingsmøder skal indkaldes med mindst 14 dages varsel.
§14
Konstituering
Bestyrelser holder konstituerende møde senest tre uger efter de i §11 nævnte generalforsamlinger.
§15
Tidsfrister for indsendelse af forslag
Forslag til behandling på de i §11 nævnte årlige generalforsamlinger skal være indsendt til den enkelte forenings formand senest 1. februar dog for årsmødet senest 1. august.
Forslag til behandling på årsmøder kan indsendes af hovedbestyrelsen eller 25 delegerede.
Forslag til ændringer af nærværende vedtægter kræver tillige, hvis hovedbestyrelsen indsender forslaget, tilslutning fra partiformanden samt hvis forslaget til ændring af vedtægterne fremkommer fra de delegerede, at et flertal af samtlige lokalforeningsformænd tilslutter sig forslaget.
Intet forslag, herunder forslag til vedtægtsændringer, kan behandles og vedtages på en generalforsamling, medmindre forslaget i sin helhed er opført på dagsordenen for den pågældende generalforsamling.
Nye vedtægter træder i kraft med omgående virkning, medmindre andet fremgår af forslaget.
§16
Afstemningsregler
Ved afstemninger i forbindelse med personvalg, hvor kun én skal vælges, gælder reglen om absolut flertal (over halvdelen af de afgivne stemmer).
Vedtægtsændringer skal vedtages med to tredjedele af de afgivne stemmer. Blanke stemmer betragtes som afgivne stemmer.
Ved afstemninger til bestyrelsesvalg, hvor der skal vælges flere kandidater, skal der på hver stemmeseddel opføres en person mindre end det antal personer, der skal vælges.
De personer, der herefter har fået flest stemmer, anses som valgt.
Ved afstemninger til opstillingsmøder afgøres rækkefølgen af kandidaterne på følgende måde:
Første afstemning: Der stemmes om, hvem der skal indtage 1. pladsen. Der skrives 1 navn på stemmesedlen. Hvis en af de foreslående kandidater har fået absolut flertal, er den pågældende valgt. Hvis ingen kandidat har opnået absolut flertal, foretages en ny afstemning mellem de to kandidater, eller ved stemmelighed mellem de kandidater, der har opnået flest stemmer.
Anden afstemning: Der stemmes om, hvem der skal indtage pladserne 2, 3 og 4. Der skrives to navne på stemmesedlen. De af kandidaterne, der har fået flest stemmer, er valgt.
Tredje og afsluttende afstemning: Der stemmes om de resterende pladser. Der skrives en person mindre på stemmesedlen end det antal personer, der mangler at blive valgt, dog maksimalt fem personer. Der kan ikke udøves stemmeret ved fuldmagt. Forud for opstillingen af kandidater afgøres opstillingsformen.
§17
Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling i lokalforeninger afholdes, når formanden, en tredjedel af bestyrelsen eller en tredjedel af de stemmeberettigede jf. §11 anmoder derom.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes senest en måned efter, at anmodning om afholdelsen er modtaget af foreningens formand.
For RHDs landsorganisation gælder de i § 3 omhandlede særlige bestemmelser.
§18
Skriftlige forslag
Formandsvalg og kandidatvalg skal, hvor mere end en person bringes i forslag, ske ved skriftlig afstemning.
Dirigenten kan også̊ ved alle andre afstemninger beslutte skriftlig afstemning.
§19
Bestyrelses- og formandsvalg
Bestyrelses- og formandsvalg gælder for et år ad gangen jf. dog §4 vedrørende valg til hovedbestyrelsen.
§20
Foreningsåret er kalenderåret
§21
Dispensation
Hovedbestyrelsen kan efter ansøgning bevilge lokalforeninger dispensation fra ovennævnte bestemmelser, idet dispensationen kun kan gælde paragrafferne 10, stk. 1, 11, stk. 1, 14 og 16.
Hovedbestyrelsen kan tillige give dispensation for bestemmelserne i §2 vedrørende dansk statsborgerskab samt valgbarhed til RHDs organer.
En meddelt dispensation kan altid tilbagekaldes med et års varsel.
§22
Partistifteren og webdesigneren har den ultimative eneret på RHDs navn design og website.
Partiprogrammet kan ikke ændres uden partistifteren eller dennes stedfortræders godkendelse.
Dog kan mindre kosmetiske rettelser drøftes og gennemgås, uden dog at ændre noget væsentligt i det oprindelige partiprogram.
Partistifteren eller dennes stedfortræder har altid vetoret vedr. §22.
København den 14. juni 2023.