André Rossmann, den 9. januar 2024, 24NYT
Korte, skarpe og – somme tider – satiriske tekster om de politiske løgne, fortielserne og hykleriet.
For nylig har Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen rettet en heftig bredside mod to israelske ministre, finansminister Bezalel Smotrich og sikkerhedsminister Itamar Ben-Gvir.
De to ministre har nemlig foreslået, at palæstinenserne deporteres fra Gaza (Congo nævnes som en mulig destination) for at gøre plads til israelske bosættelser. ”Sådanne udtalelser bidrager ikke til at fremme en tostatsløsning”, mener Løkke. At palæstinenserne selv afviser en tostatsløsning, er set med Løkkes briller underordnet.
Når Løkke puster sig sådan op, er det fordi man herhjemme har et voldsomt oppustet ego og mener, at småstaten Danmark har enorm indflydelse på verdenspolitikken. Sandheden er imidlertid, at i det store geopolitiske billede er lille Danmark med sine 6 mio. indbyggere et helt aldeles marginalt og irrelevant land. Uden for Danmark har folk svært ved at placere landet på verdenskortet og en udbredt viden er, at “Denmark is the capital of Sweden”.
Og det er præcis grunden til, at INGEN internationale medier har nævnt Løkkes antijødiske slam med et eneste ord. Det afslører en Google-søgning efter ”Lars Rasmussen” på google.com/news, hvor Løkke senest er nævnt den 21. dec. 2023 i forbindelse med Danmarks forsvarsaftale med USA.
Også i Israel er der dyb radiotavshed om Løkkes antijødiske slam. Løkke er senest nævnt i Jerusalem Post den 24. aug. 2023, i Israel National News den 20. dec. 2018, i Times of Israel den 1. okt. 2023 og i det venstreorienterede Haaretz den 12. april 2018.
I stedet for at angribe det eneste demokrati i Mellemøsten og piske en antisemitisk stemning op i Danmark bør Løkke efter vores mening bruge krudt på sit eget land, som er i forfald, tilbagegang og opløsning på alle vitale samfundsområder, og som langsomt forvandles til et muslimsk shithole.
André Rossmann