Stephen Helgesen, den 16/03/25
Når man taler om USA og dets handel med udenlandske købere, må vi først definere, hvad det betyder at sætte Amerika først, og hvorfor det kan lyde ekskluderende. Det er simpelthen en forlængelse af en langvarig og ofte uudtalt opfattelse af, at den eneste måde at sikre Amerikas verdensdominans er at beskytte landet mod de skiftende forhold i det internationale globale marked.
Donald Trump er både globalist og nationalist, selvom det måske ikke ser sådan ud, når man ser på Amerika fra Europas side. Han mener, at den eneste måde at sikre Amerikas uafhængighed på er at styrke dets produktionssektor ved at fremstille flere produkter i hjemlandet, lavet af amerikanske arbejdere i amerikanske fabrikker ved hjælp af amerikanske råmaterialer og teknologi. Han forstår også, hvor vigtig servicesektoren er for Amerikas økonomiske velbefindende, når den konkurrerer med europæiske firmaer i de globale markeder, og han er ikke villig til at afstå en eneste industri til et enkelt land eller en enkelt handelsblok som EU.
Han er fuldt ud bevidst om, hvor vigtig energiindustrien er for alle andre industrier, og han er fast besluttet på at bruge Amerikas fossile brændstoffer til at give Amerika en afgørende konkurrencefordel og øge USA’s markedsandele i udenlandske markeder med produkter fremstillet af amerikansk arbejdskraft og lavere energipriser. Han er ikke modstander af alternative energiforskning eller af de såkaldte grønne industrier, men han er realist, når det gælder offentlige investeringer i dem. Hvis private virksomheder ønsker at investere i dem, vær så god, det er deres sag, men de skal ikke forvente enorme skattefordele eller incitamenter til at vippe skalaen i deres favør. Derfor er han villig til at bruge Amerikas olie- og gasproduktion til at sikre landets dominans på verdensmarkedet i den første fase af sin økonomiske plan. Derefter mener jeg, at han vil være klar til at tage fat på den monumentale opgave med at genopbygge vores energinet og opmuntre private virksomheder til at investere i alternative energiteknologier.
For at nå sine kortsigtede mål var det nødvendigt at give globalisterne og europæerne et “wake-up call”. Selvom Amerika er en holdspiller, er det også en soloaktør på den internationale forretningsscene. “America First” er ikke et nyt koncept, men det er en strategi, Trump mener vil give ham en tidlig økonomisk sejr ved at gøre mange ting samtidigt. Toldsatsretorikken var ment som en advarsel til EU om, at dens dage med protektionisme var forbi. Amerika ønsker bedre adgang til europæiske markeder og et mere retfærdigt handelsregime for mange produkter, der har været udsat for ekstremt høje toldsatser. USA ønsker også en mere fleksibel fælles EU- landbrugspolitik, der vil give flere amerikanske produkter adgang til europæiske markeder.
Under en revideret EU-handelsordning vil Europa ikke kunne skjule sig bag klima- eller bæredygtighedsargumenter som i realiteten er en barriere for amerikanske produkter. De vil ikke længere kunne undertrykke efterspørgslen efter amerikanske biler ved at opretholde 10% toldsatser på amerikanske biler, mens den amerikanske told kun er 2,5%. De ville heller ikke kunne forhindre globale virksomheder som Amazon i at konkurrere på markederne ved at kræve, at deres medarbejdere SKAL organisere sig i fagforeninger.
For det andet er Trump fast besluttet på at bringe amerikanske investeringer hjem fra udlandet. Han ved, at amerikanske investeringer i produktion i Europa er minimale i forhold til investeringerne i Kina, men han er ikke villig til at tage kampen op mod Kina direkte fra begyndelsen. Bag kulisserne opfordrer han dog mange amerikanske virksomheder til at “vende hjem til USA”, når deres produktionskontrakter skal fornyes.
For det tredje arbejder Trump aktivt på at gøre den amerikanske regering effektiv igen ved at eliminere misbrug af penge i offentlige afdelinger og agenturer. Hans strategi inkluderer at reducere eller afskaffe institutioner som USAID og Undervisningsministeriet, som han mener har udlevet deres nytte.
For det fjerde forventes det, at ved at gøre europæiske produkter dyrere i USA, vil amerikanske forbrugere købe flere amerikanske varer og derved reducere handelsunderskuddet. Det er dog sandsynligt, at de i stedet vil købe flere kinesisk-producerede varer, hvilket kan forværre handelsunderskuddet med Kina, men Trump er villig til at tage den risiko for at få handelsmæssige indrømmelser fra Europa.
For det femte er Trump fast besluttet på at genskabe en meritokratisk arbejdspladskultur i Amerika ved at eliminere DEI (Diversity, Equity, and Inclusion) og CRT (Critical Race Theory) og standse de kvotebaserede ansættelser. Han mener, at dette vil føre til bedre resultater, højere produktivitet og større tilfredshed på arbejdspladsen.
For det sjette vil Trump bruge besparelser fra regeringsnedskæringer, samt lavere energipriser og tilbageføringen af produktionsjob til USA, som grundlag for at give de amerikanske borgere skattelettelser i sit første år i embedet. Ved at gøre dette mener han, at han vil sikre sit partis sejr ved midtvejsvalget og dermed bibeholde magten og opfylde sine løfter om at “Make America Great Again”. Det er nemt at udtrykke ens ønsker, men tit er det svært at gennemføre dem. Sådan er det med gode ideer, uanset hvilken side af Atlanterhavet de kommer fra.
Stephen Helgesen er en pensioneret amerikansk diplomat med speciale i international handel. Han har boet og arbejdet i 30 lande i løbet af 25 år under Reagan-, G.H.W. Bush-, Clinton- og G.W. Bush-administrationerne. Han er forfatter til fjorten bøger, heraf syv om amerikansk politik, og har skrevet over 1.500 artikler om politik, økonomi og sociale tendenser. Han bor nu i Danmark og er en hyppig politisk kommentator i danske medier. Han kan kontaktes på: stephenhelgesen@gmail.com.
2
0