Lars Hedegaard, den 14. juli 2024, 24NYT
Mange har forudsagt, at det ville ske, og nu skete det under et Trump-rally i Butler, Pennsylvania. Midt under Trumps tale hørte man noget, der lød som et eller flere skud, og i samme øjeblik så man, at den tidligere præsident blødte fra sit højre øre. I øjeblikket er det uklart, hvor alvorligt Trump er såret.
Sikkerhedsfolk fra Secret Service greb øjeblikkeligt ind og dækkede Trump med deres kroppe, mens de fjernede ham fra podiet og bar ham ind i en bil.
Et sådant attentat kommer naturligvis ikke ud af den blå luft, men bliver forståeligt, efter at demokratiske ledere og deres støtter i medierne i månedsvis har kaldt Trump en ny Hitler, og flere kulturikoner har opfordret til nogen myrde ham.
De kan i dag glæde sig over, at deres opfordringer ikke har været forgæves.
Attentatet følger i kølvandet på adskillige andre bestræbelser på at sætte den republikanske præsidentkandidat ud af spillet, bl.a. Justitsministeriets forsøg på at få han sat i fængsel for opdigtede forbrydelser – foreløbigt uden held.
Mordforsøget hænger formentlig også sammen med den voksende frygt for, at Trump vinder præsidentvalget den 5. november.
Attentatet sætter demokraternes påstande om at være forsvarere for demokratiet i relief.