Michael von Qvalen, den 25. november 2024, 24NYT
Søndag den 17. nov. gav den gale Joe Biden grønt lys til, at Ukraine kunne sende langtrækkende missiler ind i Rusland. Noget den danske statsminister Mette F. længe har efterlyst. Ukraine kan dog ikke selv betjene de avancerede missilsystemer, så det gør USA! At det er USA og ikke Ukraine, der sender missiler ind i Rusland, anede den uskarpe Mette F. garanteret ikke noget om, ligesom hun næppe heller har forstået, hvilken ekstrem trussel for verdensfreden, der her er på spil. Yderligere er russernes advarsler til USA om ikke at angribe Rusland prellet af på hende som vand på en gås. Hun har ikke evnet at fatte advarslernes alvor, men har på ubeskrivelig dum-naiv vis forholdt sig til dem på bl.a. følgende måde: ”JEG vil ikke acceptere, at Putin bestemmer, hvad resten af verden skal gøre”.
Udover Mette F’s eklatante mangel på format har det i relation til Bidens de facto krigserklæring været dybt grotesk at opleve, at de amerikanske/vestlige medier og politikere (bortset fra republikanerne), har undladt at fremsætte så meget som et eneste kritisk pip, men overraskende er det ikke. Havde præsidentens navn været Trump og ikke Biden, så kan man være lige så sikker som ”amen” i kirken på, at vi ikke havde hørt om andet i dage og uger.
Mediedækning eller ej, Biden leger med ilden og har bragt verden ubehageligt tæt på en atomkrig. Putins svar kom to dage efter (19. nov.). Her ændrede han Ruslands atomdoktrin. Russerne kan herefter bruge atomvåben mod Ukraine. Endnu en dag efter (20. nov.) affyrede russerne så et hypersonisk ballistisk missil (Oreshnik) mod Ukraine. En video af missilangrebet viser, at det rammer målet (et industrikompleks) præcist og kommer med så stor fart (10 mach = ca. 12.300 km/t), at Ukraines luftforsvar ikke har en chance for at nå at reagere. Oreshnik kan bære atomsprængladninger, hvilket russerne undlod i denne omgang, hvor det først og fremmest handlede om at levere en magtdemonstration overfor USA/NATO.
Ligesom medierne som nævnt har undladt at forholde sig til Bidens krigserklæring, har de også undladt at fortælle, at det var Biden/USA, der foranledigede Ukraine-krigen. En krig, som i virkeligheden er USA’s krig mod Rusland. Ukraine er blot amerikanernes proxy (stedfortræder). Ligeledes har de uden problemer fået EU og unionens nationalstater med som tro væbnere. Særligt problemløst har det været at få Danmark med, idet man jo her har Mette F. – Europas mest rabiate og naive fortaler for krigen i Ukraine.
Ifølge hende vil Ukraine vinde krigen over Rusland, hvis Vesten bare sørger for at levere de våben og penge, som Zelenskij siger, at han har brug for. Denne ”vurdering” afslører en dansk statsminister, som ikke har den fjerneste ide om det reelle styrkeforhold mellem verdens største atommagt, Rusland, og et fattigt og efterhånden stærkt udraderet Ukraine. Men ikke desto mindre er det denne idiotiske vurdering, der ligger til grund for, at hun sammen med et ignorant og tandløst dansk Folketing har besluttet sig for at bruge danskernes penge (skatteyderkroner) på krigen i Ukraine. Penge som danskerne, der siden Corona-tiden har oplevet stadig mere forringede livsvilkår, godt selv kunne have brugt.
På krigens et-tusindende dag (19. nov.) drog Mette F. til Ukraine, hvor hun mødtes med Zelenskij. Glædestrålende overrakte hun ham endnu 1 milliard af danskernes kroner. I alt har hun siden krigens start stået i spidsen for tildelingen af 58,6 milliarder til Ukraine, som skal sikre, at den formålsløse krig mod den russiske overmagt kan fortsætte. En krig hvor mere end 1 million mennesker indtil nu er blevet dræbt og såret. Mette F. mødte forleden et af ofrene, en 16-årig pige, på et ukrainsk børnehospital. Ligesom dengang hun stod ansigt til ansigt med ofre for hendes udryddelse af mink-erhvervet, gik der også tudefjæs i den på børnehospitalet. Noget af et rolleskifte for statsministeren, som ellers forsøger at give den som Europas jernlady, mens hun i grunden bare er en ynkelig Tude Marie fra Nordjylland.
Medierne taler selvfølgelig ikke om det ekstreme antal af døde og lemlæstede i Ukraine, for det er jo en uafvaskelig skamplet på det moderne Europa (EU) og på dets ledere, der siden 2. verdenskrig ellers ikke har bestilt meget andet end tale om fred, demokrati og humanisme, ligesom det er en skamplet på medierne selv og deres krigspropaganda.
I 80 år har den vestlige verden slået sig op på at være fredens og demokratiets forkæmper, men nu er den så dybt involveret i at føre krig, at en fred ironisk nok ikke kan komme derfra. Mindst lige så ironisk er det, at de to personer, der har magten og viljen til at skabe fred, er den vestlige verdens/de vestlige eliters mest hadede og fordømte mænd: Donald Trump og Vladimir Putin. Begge identificeres de med Hitler, og mens den ene, Trump, beskyldes for at ville vælte demokratiet i USA, beskyldes den anden, Putin, for at ville tage hele Europa og omstyrte alle demokratierne der. Det sidste synspunkt forfægtes ikke mindst af den rabiate, uintelligente og dybt naive Mette F.
De to mænd har dog allerede talt sammen, og når Trump den 20. jan. indtager det Hvide Hus går de i gang med de fredsforhandlinger, som de begge vil, skal lykkes. Herefter får det ukrainske folk endelig fred og verden slipper for truslen om en atomkrig!