André Rossmann, den 8. september 2024, 24NYT
I det amerikanske valgsystem er det ikke nødvendigvis den kandidat, som på landsplan får flest stemmer, der vinder. I 2016 fik Hillary Clinton f.eks. på landsplan ca. 3 mio. flere stemmer end Donald Trump, men det var Trump, der vandt valget.
I USA afgøres præsidentvalget reelt af kun 7 såkaldte svingstater, hvor valgene altid er ekstrem tætte, og hvor vælgerne har det med at svinge mellem Demokratiske og Republikanske præsidentkandidater.
Så selv om både de Demokratiske mainstreammedier i USA og de danske vasalmedier fremhæver, at Kamala Harris fører på landsplan, er det kun meningsmålingerne fra svingstaterne, der kan bruges til at forudse valgets endelige resultat. De bør dog også tages med et gran salt, fordi de ofte ligger inden for den statistiske usikkerhed.
Den anerkendte amerikanske statistikker, Nate Silver, som bl.a. har grundlagt meningsmålingstjenesten FiveThirtyEight, offentliggjorde fredag sin seneste prognosefor præsidentvalget i 2024, der viser, at den tidligere præsident og Republikanernes præsidentkandidat Donald Trump får 61,5 procent af stemmerne, mens vicepræsident og Demokraternes præsidentkandidat Kamala Harris får 38,3 procent af stemmerne.
Svingstaterne – vinderchancerne Trump/Harris:
Pennsylvania Trump 62% – Harris 38%
Michigan Trump 52% – Harris 48%
Wisconsin Trump 52% – Harris 48%
Arizona Trump 75% – Harris 25%
North Carolina Trump 74% – Harris 26%
Georgia Trump 67% – Harris 33%
Nevada Trump 59% – Harris 41%
André Rossmann