Trodsig Netanyahu til FN: I har knækket under presset

24NYT, den 27. september 2025

Den israelske premierminister Benjamin Netanyahu sagde fredag til FN’s Generalforsamling, at Israel vil fortsætte kampen mod terror, selvom lederne af de vestlige nationer giver efter for pres fra ekstremister, anti-israelske medier og antisemitisk pøbel.

Inden han begyndte at tale, forlod flere nationer – hovedsageligt muslimske – salen, mens Israel og dets allierede gav Netanyahu en langvarig stående ovation.

Netanyahu henviste til de nationer, som er imod Israels krig mod Hamas, som anklager Israel for folkemord, og som har valgt at anerkende en palæstinensisk stat, mens Hamas stadig holder gidsler. ”Flere lande har anerkendt en palæstinensisk stat. Folk fejrede det ved at danse på tagene. Ligesom de fejrede 9/11”, sagde han. Det eneste budskab man sender med anerkendelsen af Palæstina som stat er, at ”det betaler sig at dræbe jøder”. Resultatet vil være spredning af terrorisme ud over Israel til alle.

Om anklagen om, at Israel med vilje sulter folk i Gaza, forklarer Netanyahu at det er løgn. ”Israel giver med vilje folk i Gaza mad. Det er Hamas der stjæler det. Sidste måned bekræftede FN, som ikke ligefrem er Israel-venlig, at Hamas havde ransaget 85 pct. af madleverancerne ind i Gaza”, sagde premierministeren.

Når det gælder de falske anklager om folkemord, så har Israel kastet sedler ud om, at folk i Gaza skulle flygte. ”Næsten én million palæstinensere har flygtet med hjælp fra Israel. Ville et land der begår folkemord, gøre dette? Spurgte nazisterne, om jøderne stille og roligt ville fjerne sig?”, sagde Netanyahu til forsamlingen.

Netanyahu fortsatte: ”Når situationen bliver vanskelig, vil de stærke arbejde hårdere for at håndtere udfordringen, men I har bøjet jer for presset. Selvom Israel forsvarer den vestlige civilisation mod terror, ofte mod terrorister, der havde myrdet og kidnappet borgere fra flere af de nationer, der er i salen, havde mange af de samme nationer givet efter for Hamas’ propaganda mod Israel”, sagde Netanyahu.

Dem der taler om en tostatsløsning, lukker øjnene for den ubehagelige sandhed, som er, at Israel-Palæstina-konflikten er drevet af palæstinensernes afvisning af ”en jødisk stats tilstedeværelse og eksistens”.

En tostatsløsning kan ikke gennemføres, fordi palæstinenserne ikke selv tror på det. De vil ikke have en tostatsløsning. De vil have en palæstinensisk stat i stedet for Israel”, sagde Netanyahu. Han tilføjede, at hans modstand mod etablering af en palæstinensisk stat ikke var udtryk for en marginal holdning. ”Min holdning deles af 90 pct. af israelerne”, sagde han.

Netanyahu garanterede, at Israel ikke ville give efter for pres, som vestlige ledere havde gjort det. ”Israel vil ikke tillade, at I tvinger en terrorstat ned i halsen på os … fordi I ikke har modet til at stå imod fjendtlige medier og antisemitisk pøbel, der kræver Israels blod. I stedet ville Israel bekæmpe terror og søge aftaler med sine naboer”, sagde premierministeren.

Til sidst roste han de israelske soldater i frontlinjen og tilføjede: ”Med Guds hjælp vil vores styrke og beslutsomhed føre os til en hurtig sejr og til en strålende fremtid med velstand og fred”.

Benjamin Netanyahu forlod mødesalen i FN-bygningen til klapsalver fra forsamlingen.

1
0