Kirsten Sletbjerg, den 2. november 2023
Af samme grund har jeg i de otte år, jeg har haft barn i folkeskolen, haft stor tillid til undervisningsmaterialet, som jeg har antaget har været i top, og som jeg derfor aldrig har nærlæst.
Stor var overraskelsen derfor, da jeg forleden kiggede i arvingens historiebog ”Korset og Halvmånen – kulturmøde og konflikt” af Claus Buttenschøn og Olaf Ries: Hele bogen er en skævvredet fremstilling af forholdet mellem den vestlige og den islamiske verden, med Vesten i rollen som udbytter og aggressor og islam i rollen som offer og hovedleverandør til verdenscivilisationen.
Bogens kapitelinddeling illustrerer det bagvedliggende tankesæt: Kapitlerne om islam og den arabiske verden hedder f.eks.: ”Et verdensrige i støbeskeen”, ”Paladset og minareten”, ”Kulturens korsveje” og ”Det lykkelige Arabien”, mens kapitlerne om Vesten har overskrifter som ”I kløerne på Europa”, ”Jagt på kolonier”, ”Byttet deles”, ”De stærkes ret” og ”Den hvide mands byrde”.
Symptomatisk
Det er symptomatisk for den historiske gennemgang, at forfatterne, når det drejer sig om den islamiske ekspansion i Mellemøsten og dele af Sydeuropa, ikke nævner, at islam breder sig på bekostning af allerede eksisterende kulturer og religioner. Tværtimod fremstilles islam som en form for befrielsesstrømning, mens den vestlige ekspansion konsekvent fremstilles som brutal kolonisering og undertrykkelse. Dette på trods af (eller fordi?), at ingen andre kulturer har overlevet, hvor islam har vundet permanent fodfæste, mens den vestlige kolonisering i vidt omfang har ladet de oprindelige folk bevare deres identitet.
Bogen har stribevis af eksempler på, at væsentlige oplysninger udelades, og mindre begivenheder får uforholdsmæssig megen plads i forfatternes bestræbelser på at give eleverne et ensidigt negativt billede af deres egen kultur.
Et eksempel er illustrationerne, som beskriver, hvordan de vestlige undertrykkere mejer uskyldige indfødte ned i jagten på mere land, hvorefter muslimerne tvinges til at ligge på knæ for overmagten. Behøver jeg nævne, at der i bogen ikke er tilsvarende illustrationer af muslimernes fremfærd?
Værst er dog, når bogens forfattere i deres samtidsbeskrivelse af forholdet mellem Vesten og islam fuldstændigt negligerer den massive undertrykkelse og udnyttelse, som er hverdag for millioner af kvinder i den islamiske verden. Og det virker helt grotesk, når forfatterne som tekst til et billede af fem kvinder i burka skriver, at der er »…forskellige holdninger til, om kvinder må bære tørklæde og slør i det offentlige rum.« Om de må?
En kinamands chance
Jeg har stor forståelse for, at Claus Buttenschøn og Olaf Ries gerne vil fremme en bestemt politisk dagsorden.
De skal bare gøre det i en politisk kontekst med andre voksne, der kan skille skæg fra snot, i stedet for at luske det ind ad bagvejen i en lærebog for 14-årige, der ikke har kinamands chance for at forsvare sig, men som blandt meget andet sludder risikerer at tro, at islams kvindesyn er mindst lige så godt som det, vi har kæmpet os til i Danmark.”.
TAK til cand.jur. Aia Fog.
Vore uddannelsesinstitutioner indoktrinerer vore børn med vore folkevalgte politikeres billigelse om den muslimske indvandrings lyksaligheder, hvilket er manipulerende propaganda og ikke i overensstemmelse med facts om en meget dominerende indvandrerbefolkning, der ikke vil eller kan underordne sig vores vestlige levevis og derfor er en farlig og forkert indvandring.
En demokratisk folkeafstemning om muslimsk indvandring er nægtet os igennem 50 år siden den EUROPÆISK ARABISKE DIALOG blev ratificeret i 1973.
Hvorfor har politikerne opført sig så folkeforræderiske overfor deres vælgere, at fylde Danmark med uintegrerbare muslimer, der desuden vil forårsage, at vi danskere kommer i mindretal i vores eget land om små 20 år, måske før?
2
0