Stephen Helgesen, 04/01/25
Det er en ubestridelig kendsgerning, når det kommer til nationernes tilstande: De er altid i forandring, og deres kulturelle, politiske, økonomiske og fysiske grænser ændrer sig over tid. Årsagerne hertil er mange, men den primære grund til ændringer i fysiske grænser er krigens ødelæggelser og resultater. Vi i Europa er mere bevidste om dette end vores naboer i Nordamerika, selvom USA har set sit territorium udvidet over tid ikke gennem kolonisering, men gennem direkte jordkøb.
USA købte De Dansk-Vestindiske Øer fra Danmark i 1917 for 25 millioner dollars. I 1867 købte de Alaska for 7,2 millioner dollars fra Rusland, og før det, i 1854, købte USA næsten 46.000 kvadratkilometer fra Mexico (Gadsden-købet) for 10 millioner dollars, som senere blev til staterne Arizona og New Mexico. I 1803 erhvervede USA over 2 millioner kvadratkilometer land fra Frankrig (Louisiana-købet) for 15 millioner dollars, hvilket effektivt øgede landets størrelse med 50%. Andre traktater, nogle som følge af krigsbytte, gav USA land som Florida, Puerto Rico og Guam.
Direkte køb af et andet lands jord var en sjældenhed i Europa. Land blev ofte tabt som følge af et nederlag i krig eller en traktat af gensidig bekvemmelighed. Siden afslutningen af Napoleonskrigene i 1816 har Europas kort ændret sig dramatisk og ændrer sig stadigvæk i dag. Ruslands invasioner i Ukraine er et eksempel. Kampen for at bevare et lands suverænitet udkæmpes ofte på slagmarken, men nogle gange kan det være et resultat af økonomiske pres.
I Grønlands tilfælde, et land stort nok til at kalde sig selv et kontinent, men med en befolkning på under 60.000, har det været under nordisk herredømme siden det 14. århundrede, da det blev forbundet med Danmark, som også havde herredømme over Norge dengang. Den egentlige koloniseringsproces af Grønland begyndte for alvor i det 18. århundrede. Danmark erklærede formelt suverænitet over Grønland i 1921. Efter at have vundet en territorial tvist med Norge i 1933, var Grønland udelukkende på danske hænder indtil…
Den 9. april 1940 blev Danmark invaderet og besat af Nazityskland, og Grønland blev efterladt alene som et ubesat territorium af en besat nation – i en meget sårbar position og udsat for muligheden for at blive beslaglagt af en fremmed magt. USA trådte til, og et år senere underskrev de en aftale med Danmark om at overdrage forsvaret og kontrollen over Grønland til USA, efter at amerikanske styrker havde “besat” landet med frivillige sendt for at beskytte landet mod besættelse af Tyskland eller andre magter.
Efter krigen ratificerede det danske folketing aftalen og begyndte arbejdet med at forhandle lejeaftaler med USA. I 1946 tilbød amerikas præsident Harry Truman danskere at købe Grønland for 100 million dollars i guld! Året 1951 var vigtigt for forholdet mellem USA og Grønland. Begge parter underskrev en traktat, som gav USA eksklusiv jurisdiktion over forsvarsområder i Grønland. Det var på dette tidspunkt, at dansk pragmatisme styrede danskernes syn på partnerskabet mellem USA og Danmark.
Hvorfor er amerikanerne så interesseret i at købe Grønland?
USA’s interesse i Grønland er ikke kun geopolitisk, men også økonomisk og forsvarsrelateret. Landet har enorme reserver af naturressourcer som jernmalm, bly, zink, sjældne jordarter, uran og olie. USA opererer en radarstation som er en del af det amerikanske ballistiske missil-advarselssystem. Basen i Thule bruges også af USA’s luftvåben og NORAD (North American Aerospace Defense Command). Fra Clingendael-rapporten: “I 2008 stemte grønlænderne for Selvstyreloven. Denne lov gav de grønlandske myndigheder øget autonomi, herunder muligheden for at forhandle og indgå internationale aftaler med fremmede stater og internationale organisationer, der udelukkende vedrører Grønland og fuldtud relaterer sig til de ansvarsområder, Grønland har overtaget. Spørgsmål, der direkte påvirker forsvars- og sikkerhedspolitik, er ikke dækket af Selvstyreloven. Ikke desto mindre giver loven Grønland mulighed for at indgå aftaler med fremmede stater, herunder Kina.” (Hvis grønlændere eller danskere er interesseret i at vide, hvordan USA har behandlet sine territorier, så burde de kigge på Puerto Rico, Mariana Øerne, Guam, og ikke mindst de forhenværende danske vest indiske øer.)
Alle med et verdenskort ved at Grønland har en strategisk vigtig beliggenhed. Kina for eksempel, kunne forkorte transporten af deres varer til USA og drive en militærstrategisk base der. Rusland har samme ambitioner. En geopolitisk tidslinje for Grønland kan ses fra samme Clingendael-rapporten fra juni 2020 påhttps://www.clingendael.org/pub/2020/presence-before-power/4-greenland-what-is-china-doing-there-and-why/.
Grønland er også en vigtig brik i verdens frihedsbekæmpelse. Det er ikke længere en bonde på skakbrættet, men snarere en tårnbrik, der kan manipulere og forme sin egen fremtid nu, hvor det har mobilitet og indflydelse gennem muligheden for at afholde en folkeafstemning om sit forhold til Danmark. Selvom grønlænderne er et stolte, oprindeligt folk med egne særlige traditioner, er de ikke uvidende, om hvordan omverdenen ser på dem. De er godt klar over at beskyttelsen af deres kultur er alpha omega uanset hvilke partnerskaber de har med andre lande.
I 1979 opnåede Grønland hjemmestyre. I 2008 stemte grønlandske vælgere for mere selvstyre fra Danmark. I 2023 afsluttede Grønland sit udkast til en ny forfatning. Udkastet muliggøres af Selvstyreordningen fra 2009, som angiver, at Grønland er “fri til at påbegynde en forberedende forfatningsproces.”
Men hvis ledelsen i Nuuk vedtager en alternativ forfatning til den danske Grundlov, vil det formentlig blive betragtet af den danske regering som et første skridt mod løsrivelse. Ifølge dansk lov kan der kun være én Grundlov. Noget, der afviger fra det, vil bringe det årlige bloktilskud fra Danmark, som udgør over halvdelen af Grønlands offentlige udgifter og tyveprocent af deres økonomi, i fare.
Men hvad ønsker det grønlandske folk selv?
Udover hårde separatister, der puster til ilden for selvstyre, støtter flertallet af grønlændere en fremtidig politisk løsrivelse fra Danmark. En meningsmåling fra Arctic Today afslører, at 2/3 af grønlænderne støtter landets opnåelse af uafhængighed. Blandt dem, der ville stemme ja til uafhængighed, forventer 62,3 %, at det også vil føre til en bedre økonomi.
Det nye udkast til Grønlands forfatning indeholder også et forslag om “fri tilknytning” – en anerkendt styringsform på internationalt niveau. For mange grønlændere har fri tilknytning været højt på deres politiske dagsorden i årtier, og dette emne vil sikkert blive diskuteret meget i de kommende år, men uanset hvem der viser interesse i et tættere samarbejde eller tilknytning til landet, er der en ting man burde huske frem for alt. Grønlændere er et suverænt folk med en lang historie og bemærkelsesværdig kultur, og den er ikke til salg.
Stephen Helgesen er en pensioneret amerikansk diplomat, der boede og arbejdede i 30 lande i 25 år under Reagan-, G.H.W. Bush-, Clinton- og G.W. Bush-administrationerne. Han er forfatter til fjorten bøger, hvoraf syv handler om amerikansk politik, og han har skrevet over 1.400 artikler om politik, økonomi og sociale tendenser. Han kan kontaktes på stephenhelgesen@gmail.com
2
0