Eller rettere sagt:
Til de af jer, der har tabt både hjernen, sjælen og ånden – i jeres liderlige stræben efter alt, hvad der er udansk.
Er I blevet rablende sindssyge? Har I roterende fis i kasketten? Er I helt væk fra vinduet? Har I indtaget stimuli, der forårsager hallucinationer og psykedeliske billeder på hjernen og nethinden? For I er da både blevet døve, blinde, forblændede – og feje.
Især har jeg bemærket følgende grupper, der virkelig trænger til en mental renselse:
Vore kunstnere
I har alle dage haft det eneste fag, som ikke er underlagt nogen som helst bånd. Og det har I været stolte af. Kunst kan ingen tæmme. Jeg har min kunstneriske frihed. Pennen er stærkere end sværdet. Kunsten er talerøret for de tavse. Med vore satiretegninger udstiller vi magthavernes svaghed etc. Det var jeres svar til kritikerne, når I gang på gang modigt overskred de grænser, som vi andre ikke måtte eller ikke formåede.
Nu, når I ikke længere tør arrangere en udstilling, der viser rædslerne af en bestemt fremmed religion. Nu, når I ikke længere tør udgive den bog, der fortæller sandheden om samme religion. Nu, når I ikke længere tør vise den film, der humoristisk laver gæk med herskerne fra den fremmede religion. Nu, hvor I til gengæld som altid laver sjov med alle mulige andre religioner end den unævnelige, ikke mindst vor egen….
Hvad vil I så svare os?
Vore præster
Hvorfor har I valgt at blive multi-gudelige? Hvorfor har I valgt at hylde eller i bedste fald acceptere en fremmed gud, der hverken har juridisk, kirkelig eller folkelig opbakning her i landet?
Hvorfor er vor gud ikke længere det ultimative for jer?
Vore ekstrem-feminister
Hvorfor vælger I at fokusere på kvinder, der får et klap i røven i stedet for at fokusere på kvinder, der ofte får deres hoveder kappet af – fordi de er blevet voldtaget af mænd. Eller hvorfor fokuserer I ikke på kvinder, der selv her i landet er dømt til et liv i isolation grundet deres religion? Hvorfor er det så nemt for jer at udskamme få hvide mænd – men så svært for jer at udskamme de flere millioner ikke hvide mænd, der qua deres religion betragter kvinder som en lavstående race – og behandler dem herefter?
Hvor er jeres stemme henne for alle disse forfulgte kvinder?
Vore såkaldte humanister
Hvorfor er I så vilde med at hjælpe lige præcis de ”flygtninge”, der slet ikke er flygtninge, fordi de er kommet hertil fra et andet EU-land? Og de har selv betalt deres rejse (til en pris, som almindelige danskere ikke har råd til, når de skal ud og rejse). Og når de med jeres hjælp får familiesammenføring, vil bare én familie årligt koste skatteyderne op til en million. Hvorfor tænker I humanister aldrig over, at humanisme, penge og sund fornuft sagtens kan harmonere? Ved eksempelvis at sige til vore politikere, at denne ene million kan redde flere hundrede mennesker i Afrika eller i nærområder i Mellemøsten?
Hvorfor ønsker I kun at redde dem, der kan redde sig selv?
Vore erhvervsfolk
Hvorfor tier I om vort lands største problem, nemlig indvandringen? Er I bange for at miste omsætning, bange for at miste jeres lederjobs eller bange for at miste kunder?
Det eneste vi hører fra jer er at I mangler arbejdskraft. Hallo, vi har 200.000 danske arbejdsløse. Hvorfor vil I ikke have dem? Er de for dyre for jer? Hvorfor vil I i øvrigt ikke have solid arbejdskraft fra Mexico eller andre dele af verden? Men det mest foruroligende er, at mens I sidder på kontorerne og glæder jer over de sorte tal på bundlinjen, glemmer I jeres børn, der dagligt må leve med konsekvenserne af jeres manglede deltagelse i debatten om, hvorvidt landet fortsat skal eksistere på danske præmisser.
Hvorfor kæmper I ikke ikke for de værdier, og for jeres børns fremtid?
Vore lærere
Hvorfor finder I jer i, at I lærere nu skal lære jeres elever at betragte omskæring af drenge som noget helt naturligt – endda fortalt i et eventyr, der ligesom skal få historien til at glide lettere ned hos dem? Hvorfor er I ikke gået på gaderne for at demonstrere mod denne åbenlyse religiøse indoktrinering af jeres egne elever?
Har I glemt, at I er ansat i danske skoler? Har i glemt jeres egen kultur?
Vore medier
I gamle dage kaldte I jer ”Folkets røst” eller ”Folkets stemme”. Hvor er de slogans blevet af? Mange af jer aviser havde den gang hver sin læserskare: Bønderne, de konservative, de revolutionære, de intellektuelle etc. Men nu har I ingen dedikerede læsere. For ingen ved, hvad I står for. Ganske enkelt fordi I ikke længere er kritiske – og slet ikke objektive. For også I har valgt at tie eller fordreje – mens landet hastigt forvandles til et mere religiøst og udemokratisk samfund.
Hvornår vil I igen lytte til folket – og hvornår tør I beskrive virkeligheden?
Vore vælgere
Hvorfor bliver mange af jer ved med at stemme på de partier/politikere, som konstant arbejder på at omforme landet til noget, der om føje år bliver til et rædselskabinet? Tror I mig ikke? Så kig på Sverige, Tyskland, England og andre europæiske lande. Hvordan synes I selv, det går der?
Er naturligvis klar over, at jeg generaliserer de ovennævnte grupper. Der er også mange der, der kæmper mod landets forvandling. Desværre er der i min optik bare mange, mange flere, der blot vælger at tie.
Skrevet af en ganske almindelig borger, der ikke som mange andre slavisk finder sig i at se sit land blive forvandlet til et religiøst rædselsregime.
Peter Qvistgaard, den 10. maj 2025
4
0