André Rossmann, den 16. juli 2024, 24NYT
Nye tal fra Undervisningsministeriet viser, at på 16 af landets gymnasier har mere end 30 pct. af eleverne muslimsk baggrund.
På disse gymnasier ser man et bekymrende niveau af vold, trusler og chikane. De muslimske elever kender ikke almindelige danske ord og omgangsformer, og så foregår der social kontrol, hvor piger bliver overvåget, f.eks. når de er på studietur.
Regeringen har tidligere blæst til en kuldsejlet kamp mod ”parallelsamfund” på gymnasier, men nu har undervisningsminister Mattias Tesfaye helt droppet den tidligere målsætning om, at ingen gymnasier skal have en andel af muslimske elever på over 30 pct. Det skal fremadrettet være op til det enkelte gymnasium, hvordan det vil prioritere deres elevfordeling ved et overskydende antal ansøgere.
Danske eksperter er uenige om, hvorvidt gymnasier med en høj andel af muslimer er et problem.
Hos CEPOS siger Karsten Bo Larsen, at ”når man kigger på skolernes løfteevne, der er et mål for, i hvilken grad et gymnasium løfter sine elevers karakterer, ligger næsten alle skolerne med en høj andel af elever med indvandrerbaggrund omkring landsgennemsnittet eller lidt over. Så umiddelbart ser der ikke ud til at være noget stort fagligt problem”.
På Herlev Gymnasium & HF, hvor 54 pct. har muslimsk baggrund, er rektor Mads Glendorf uenig med de politikere, der mener, at andelen af elever med indvandrerbaggrund på hans gymnasium er et problem. Han har arbejdet på fire gymnasier og oplever på ingen måde, at elevernes etniske baggrund har nogen betydning for gymnasiets kvalitet.
Det må skyldes den på gymnasierne udbredte praksis med at pynte på muslimske elevers karakterer for at skjule deres faglige udfordringer. Berlingske har tidligere bragt et indlæg om, at elever med muslimsk baggrund bliver ved med at score langt lavere i PISA-målingerne end deres etnisk danske kammerater. Gymnasierne pynter derfor på karaktergivningen med det resultat, at muslimske elevers faglige problemer udviskes.
Tænketanken Kraka og konsulentfirmaet Deloitte er uenige med Cepos og Mads Glendorf. En rapport, som Kraka og Deloitte offentliggjorde i 2018, indeholder en bemærkelsesværdig analyse af de langsigtede konsekvenser forbundet med andelen af muslimske elever i skoleklasserne.
Konklusionen er nedslående: Jo flere muslimske elever i en klasse, jo lavere indkomst kan klassens etnisk danske elever forvente i fremtiden.
Hvis blot 15 pct. af eleverne har muslimsk baggrund, falder hele klassens forventede livsindkomst således med op mod 20 pct. Stiger andelen af muslimske elever til mellem 25 og 30 pct., falder den forventede livsindkomst med over 30 pct. for hele klassen.
En høj koncentration af muslimske elever på et gymnasium er altså ensbetydende med et markant fattigere liv for de etnisk danske elever.
Ikke overraskende bruger ressourcestærke, velstillede etnisk danske forældre mange kræfter på at undgå, at deres børn havner på gymnasier med en høj andel af muslimske elever.
Hvilket må undre i betragtning af, at ca. 85 pct. af de danske vælgere stemmer på de islamvenlige partier.
André Rossmann