Lars Hedegaard, den 11. juli 2024, 24NYT
Adskillige meningsmålinger viser, at Donald Trump fører over Joe Biden i næsten alle de svingstater, hvor det kommende præsidentvalg i realiteten bliver afgjort. På det seneste er demokratiske strateger tilmed begyndt at frygte, at staten New York, som Biden vandt i 2020 med hele 23 pct.point, kan komme i spil som svingstat, efter at Bidens føring er reduceret til under 10 pct.point. Bekymrede demokratiske politikere opfordrer nu partiledelsen til at investere økonomiske midler i New York, der indtil for kort tid siden blev betragtet som en demokratisk étparti-stat.
Man kan man stole på meningsmålingerne, og betyder de noget?
Hvad troværdigheden angår, skal man huske, at Biden-demokraterne bevidst har åbnet grænserne for et sted mellem 10 og 20 millioner illegale indvandrere i den hensigt at gøre dem til demokratiske vælgere. Indgår disse millioner af vælgere i meningsmålingerne? Jeg har ikke set det spørgsmål stillet.
Med et snævert flertal har det republikansk-styrede Repræsentanternes Hus netop vedtaget en lov, hvorefter folk skal kunne dokumentere, at de er amerikanske statsborgere for at få lov at stemme ved føderale valg – med andre ord præsidentvalg. Næsten alle demokratiske repræsentanter stemte imod, og man må anse det for givet, at loven vil falde i Senatet. Og skulle det ikke ske, har præsident Bidens bagmænd lovet at nedlægge veto.
Det er så let som at klø sig i nakken for en nylig grænseoverskrider fra Venezuela, Kina, Congo, Kazakhstan osv. at blive registreret som vælger. De behøver kun at sætte et kryds i en boks, når de søger om at få et Social Security-nummer. Officielt må de ganske vist ikke stemme, men hvem kontrollerer det? Og hvem kan fortænke ikke-statsborgerne i at stemme, når selve staten opfordrer dem til at lade sig registrere?
Kort sagt er der al mulig grund til at tvivle på de officielle meningsmålinger.
Skulle demokraterne få held med deres nyskabende valgstrategi, vil Donald Trump og den republikanske partiledelse naturligvis protestere og påpege, at valget ikke er gået lovligt for sig, men hvad skulle det hjælpe? Sket ville være sket, og som vi så efter valget i 2020, er der ingen hjælp at hente hos domstolene, der ligesom sidst vil nægte at behandle klagerne eller høre på republikanernes beviser.
Tvært imod må republikanske protestanter regne med at blive retsforfulgt for at have forsøgt at omstøde valgresultatet. Der vil være tale om ”oprør”, vil demokraterne sige, og prøve at sætte deres kritikere i fængsel – som de har prøvet at gøre med Donald Trump.
Og de danske medier vil hjerteligt bifalde republikanernes velfortjente afklapsning og fortsat hylde USA som den frie verdens anfører.