Knud Hansen, den 19. november 2024, PHD
En gang i livet har man brug for en læge, en advokat, en politimand og en præst, men hver dag, tre gange om dagen, har man brug for en landmand.
Derfor skal vi værne om de danske landmænd, som holder os danskere i live, med skønt brød, dejlige grisebasser, vidunderlige røde bøffer og alskens frugt og grøntsager, dog uden for meget gift i jorden, som hverken vi eller vore fisk kan tåle.
Det kræver plads på jorden til alle de marker hvor det hele skal gro og vokse, indtil det kan høstes og vi kan putte det ned i vores dejlige maver.
Så kan vi bagefter gå tur, i alle de skønne danske skove, der findes spredt ud over hele landet, hvor vildtet trives i fred og ro, som i sæsonen sætter både fasaner og dyreryg på bordet.
Men først skal vi ”høste” alle de svinske vindmøller og forurenende solcellemarker over alt i Kongeriget. Denne kæmpe operation skal dem der har svinebygget og forurenet hele landet, selv betale for rengøring af hele Danmark.
Sideløbende skal staten stå for verdens reneste og grønne energi, og opføre 4-5 små atomkraftværker, der giver mere en rigelig strøm til hele Danmark, i de næste ”mange hundrede” år.
På den måde bliver der plads på markerne, til de stolte danske landmænd og alle deres produkter, så de kan fylde vores maver med alskens lækkerier, og uden om alt det har vi 8.500 km. kyst med vand, vand og masser af vand, som vi skal holde rent, så fiskerne kan fiske verdens sundeste og lækreste fisk og skaldyr til vores middagsborde.
Derefter kan vi godt dække op til verdens dejligste middag.
Velbekomme.
Vil du være med til det?