Kampen for de syv vil afgøre valget for de halvtreds

Stephen Helgesen, den 24. oktober 2024

Der er mange veje som fører til sejr i Amerikas præsidentvalg. Udfordringen er at vide, hvilken vej er bedst for hver kandidat og hvilken vælgerdemografi, der vil bringe dem succes. I dag har omkring 43 delstater allerede besluttet deres politiske tilhørsforhold på baggrund af vælgerregistreringer, Blå for Demokraterne eller Rød for Republikanerne. Og så kommer de såkaldte svingstater, hvor vælgerne er enten usikre eller hvor marginen mellem Demokraterne og Republikanerne er minimal. Amerikanske valgkommentatorer er enige om, at den kandidat, der vinder flertallet af disse syv stater og samtidig formår at bevare deres andel af kernevælgerne i de mere sikre stater, vil blive den næste præsident.

De syv stater er: Arizona med 11 valgmandsstemmer, Georgia med 16 valgmandsstemmer, Michigan med 15 valgmandsstemmer, Nevada med 6 valgmandsstemmer, North Carolina med 16 valgmandsstemmer, Pennsylvania med 19 valgmandsstemmer og Wisconsin med 10 valgmandsstemmer. Tilsammen repræsenterer de 93 valgmandsstemmer. (Det kræver 270 valgmandsstemmer at vinde valget, og en kombination af disse syv staters stemmer sammen med de forventede ‘sikre’ stater for hver kandidat, vil afgøre valget.)

Hver kampagne har sin egen strategi og sit eget budskab for at appellere til de vælgere, der ikke har besluttet sig endnu. I kontrast til  tidligere valg inden Donald Trump kom på scenen, er antallet af u besluttede vælgere lavt pga. kandidaternes velkendt hed. Donald Trump var præsident i fire år, og Kamala Harris har været visepræsident i næsten fire år. Man kan hævde, at kandidat Trump har skabt en bølge af modvilje blandt standhaftige demokrater og nogle republikanere, der aldrig ville stemme på ham, selv om han var den eneste kandidat på stemmesedlen. Han har formået at fremmedgøre hvide universitetsuddannede kvinder fra forstæderne og sorte kvinder i byområder. Han har også skubbet en del yngre universitetsstuderende, væk. Harris har heller ikke gjort sig selv nogen tjeneste ved at undlade at levere noget af varig værdi, mens hun har været i embedet. Hun har hellere ikke vundet opbakning fra mange i de nødvendige målgrupper, undtaget tilhængere af fri og ubegrænset abort. Hvis noget har hendes fejltrin bidraget til en generel modvilje blandt visse vigtige demografiske grupper, som ufaglærte hvide og sorte mænd.

I betragtning af disse kendsgerninger vil kampen i svingstaterne blive udkæmpet i de sidste tre uger før valget for at få stemmerne fra disse grupper. Hver kandidat vil besøge disse syv vigtige stater mange gange og bruger masse penge på at ændre eller styrke vælgernes holdninger og dermed sikre sig en sejr. Hvis man tager staterne én for én, gik Arizona til Joe Biden med 10.457 stemmer, Nevada gik også til Biden med 33.596 stemmer, ligesom Wisconsin med 14.696 stemmer og Michigan med 26.214 stemmer. North Carolina gik til Trump med 74.483 stemmer, og Georgia gik til Biden med 11.779 stemmer. Pennsylvania gik til Biden med 80.555 stemmer. Det vil sige, seks af de kritiske syv stater tidligere gik til Biden.

Samlet set vandt Biden 77 valgmandsstemmer fra svingstaterne, hvilket bragte ham op på 306 valgmandsstemmer, hvor kun 270 er tilstrækkeligt for at vinde. Trumps andel var beskedne 16 stemmer og gav ham kun 232 valgmandsstemmer. Bidens samlede andel af de populære stemmer var 51,3 procent, mens Trumps var 46,9 procent. Den gode nyhed for amerikanerne var, at valget fik en valgdeltagelse på 66 procent. Ifølge Pew Research Group er den dårlige nyhed, at amerikanerne ikke er konsekvente vælgere. “Kun 37 procent af de 70 procent af de stemmeberettigede amerikanske vælgere stemte i alle tre af de seneste valg mellem 2018 og 2022.”

Valgmandskollegiet er nødvendigt for at bevare amerikansk demokrati

Mange bøger og artikler er blevet skrevet om, hvorfor valgmandskollegiet har så stor betydning, og hvorfor afskaffelsen af det ville være skadeligt for vores valg. Helt fra etableringen af den amerikanske republik vidste grundlæggerne, at en koncentration af magten på kun få stater ville ende med en regering, som ville fratage de mindre stater deres indflydelse, og det blev derfor besluttet, at hver stat skulle sikres nogle særlige stemmer, der gik ud over de folkelige stemmer. Ifølge den amerikansk grundlov skal landet have en folketælling hvert tiende år, og denne folketælling bestemmer, hvor mange valgmænd (kongresrepræsentanter) en stat får, OG det afgør ligeledes, hvor mange valgmandsstemmer hver stat er berettiget til.

Efter resultaterne af den amerikanske folketælling i 2020 mistede syv stater hver én valgmandsstemme (fordi de mistede befolkning), og seks stater fik en stemme (med undtagelse af Texas, der fik to), fordi de voksede i befolkning. De stater, der mistede en stemme, var Californien, Illinois, New York, Michigan, Ohio, Pennsylvania og West Virginia. De stater, der fik stemmer, var: Colorado, Florida, North Carolina, Montana, Oregon og Texas. Blandt dem, der mistede stemmer, var to svingstater, og af dem, der fik stemmer, var kun én svingstat.

Hvordan vil Harris og Trump vinde i de kritiske svingstater?

Kamala Harris vil forsøge at overbevise alle vælgere om, at de skal betragte Donald Trump som  autokrat, fascist, misogynist, en trussel mod demokratiet og at han er uegnet til embedet, fordi han er impulsiv eller rablende gal, og kun er interesseret i at gøre sig selv stor i stedet for at gøre landet stort. Overfor kvinder vil hun slå på trommen for at beskytte “kvinders reproduktive rettigheder”, en eufemisme for fri abort. Hun vil rette et separat budskab til latinere og sorte mænd ved at slår hårdt på, at hun som “farvet kvinde” er en del af alle minoriteter. Hun vil ikke forsøge at ændre meningerne hos republikansk-lænende vælgere i svingstaterne eller blandt ikke-universitetsuddannede hvide mænd, men vil i stedet fokusere på at få de registrerede demokratiske vælgere til stemmeurnerne. Hun vil ikke tale om sine præstationer i embedet, fordi hun har ganske lidt at prale med. Hun vil nedtone sine ultraliberale holdninger men antyde, at Amerikas sociale problemer kan løses af en regering, hun vil lede, der “føler borgernes smerte”, et  ekko fra Bill Clintons succesfulde valgkampbudskab.

Donald Trump vil på den anden side fortsætte med at fokusere sine bestræbelser på at styrke sin base og nå ud til en voksende og vigtig del af den amerikanske befolkning, der udgør næsten 30 procent af alle amerikanere – latinere og sorte – med et stærkt og overbevisende økonomisk budskab. Han vil også fremstille sig selv som en erfaren verdensleder, der var beslutsom og ikke tøvede over for dårlige internationale aktører, men som undgik udenlandske konflikter, medmindre de direkte truede amerikanske interesser. Han vil fremhæve forskellen mellem sig selv og sin modstander, som ikke har nogen international eller erhvervsmæssig erfaring og som går ind for en politik, der ikke er i overensstemmelse med almindelige amerikaneres værdier.

Trump håber, at ved at rette dette budskab mod arbejderklassens vælgere i Georgia, North Carolina og til en vis grad i Nevada og Arizona, kan han beholde North Carolina i sin valgmandsstemmekolonne og vil kunne vinde de tre andre delstater, hvilket vil give ham 33 flere svingstaters valgmandsstemmer end han fik i 2020. Det ville bringe ham op på 265 valgmandsstemmer. Alt, hvad der er tilbage ville være at vinde en af de store præmiestater som Wisconsin, Michigan eller Pennsylvania for at nå op til de 270. Sandsynligvis er den stat, der giver ham størst potentiale Pennsylvania, som han vandt i 2016.

Med mindre end tre uger tilbage går dette valg ind i sin mest kritiske fase, ikke kun for kandidaterne, men for alle amerikanere.

Stephan Helgesen er en pensioneret karrierediplomat, der boede og arbejdede i 30 lande i 25 år under Reagan-, G.H.W. Bush-, Clinton- og G.W. Bush-administrationerne. Han er forfatter til fjorten bøger, hvoraf syv handler om amerikansk politik, og han har skrevet over 1.400 artikler om politik, økonomi og sociale tendenser. Han kan kontaktes på: stephenhelgesen@gmail.com

2
0