Lars Hedegaard, den 24. september 2023, 24NYT
Har nogen tænkt over, hvordan det kan gå til, at masseindvandringen bare fortsætter, uanset hvordan man stemmer til valgene? Ja, i Ungarn lader det til, at vælgerne formår at sætte sig igennem, men bortset fra det ser det sort ud.
Politikerne larmer op om alt det, de vil gøre for at beskytte landet mod at blive overrendt af fremmede, som ikke har noget til overs for os, vores demokrati eller levevis. Og når de har sat sig i stolen, sker der absolut intet.
Det er på tide at fremsætte en konspirationsteori: Masseindvandringen sker ikke på trods af magthavernes ønsker, men på grund af dem. Magthaverne skal i denne forbindelse forstås som de virkelige magthavere og ikke de badutspringere, der fylder aviserne og fjernsynet.
Landenes skæbne bestemmes ikke (længere) af tilfældige regeringer eller parlamentsflertal.
De er aktører i et skuespil, der skal udbrede illusionen om demokrati og folkestyre. De sande magthavere sidder i kæmpebygninger i New York, London, Hong Kong, Shanghai og Frankfurt, hvorfra de jonglerer med så mange penge, at vi aldrig før har hørt om dem. Gennem deres agenturer i EU, World Economic Forum og FN sætter de grænserne for, hvad politikerne har lov til at gøre. Folk som Lars Løkke, Mette Frederiksen og Peter Hummelgaard er blot ynkelige optrædende, der svulmer med muskler, som de ikke har.
Herskeklassens interesse i at underminere nationerne gennem masseindvandring burde være indlysende for enhver, der ikke har mistet forstanden.