Hamas hepper på palæstinensiske døde

Lars Hedegaard, den 20. juni 2024, 24NYT

Mens vestlige Hamas-støtter og jødehadere jamrer over de civile tab i Hamas-krigen, har Hamas’s militære chef, Yahya Sinwar, en ganske anden indstilling. Han indrømmer åbent, at han ØNSKER flere civile palæstinensiske dræbte. De er nemlig, siger han, ”nødvendige ofre”, som vil ”indsprøjte liv i nationens blodårer og tilskynde den til at rejse sig i al sin glorie og ære”. Citaterne fremgår af en privat korrespondance, som Wall Street Journal har fået fat i.

Sinwar er givetvis også opmærksom på, at den megen tale om stakkels palæstinensere (som ivrigt har bidraget til Hamas’s myrderier og gidseltagninger) kan bruges til at hænge Israel ud i verdensopinionen. Den har således fået den jødehadende Internationale Straffedomstol til at anklage Israel for krigsforbrydelser.

Som Sinwar siger, har hans morderbander ”israelerne lige hvor vi vil have dem”.

Han kan også glæde sig over de vestlige lederes uendelige naivitet – hvis der ikke er tale om den rene kynisme.

USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, har beklaget sig over, at Hamas har afvist en våbenstilstand, som han endda havde tvunget Israel til at acceptere. Hamas kunne, siger han, blot have svaret med et enkelt ord: Ja.

Blinken er åbenbart for uoplyst til at erkende, at Hamas aldeles ikke er interesseret i nogen aftale. Den eneste handel, de vil acceptere, er at Israel giver op og erkender, at det har tabt krigen.

Spørgsmålet er, om Blinken ikke kendte til Sinwars åbne indrømmelse, eller om han bare lod, som om han ikke vidste besked. Den sidste mulighed er den mest sandsynlige, for USA’s efterretningstjenester går for at være blandt verdens bedste.

Biden-regimets gentagne forsøg på at distancere sig fra Israel, som det tydeligvis vil tvinge til at tabe krigen, skyldes amerikansk indenrigspolitik og specielt det demokratiske partis stigende vanskeligheder med sin rabiate venstrefløj af kommunister, fascister og antisemitter.

Man kan ikke både støtte Israel og palæstinenserne, men det er i realiteten, hvad Biden og Blinken forsøger. De skal nemlig både holde på deres mange jødiske vælgere og på de muhamedanere, der plejer at stemme demokratisk.

Sådan er det, når man ikke har andre principper end at bevare magten for enhver pris.

1
0