Stephen Helgesen, 28/01/25
Det er sandsynligvis sikkert at sige, at Donald Trump har åbnet et nyt kapitel i international handel. Det store spørgsmål i denne nye virkelighed er, hvad dette vil betyde for den “kommercielle verdensorden”. Før vi forsøger at besvare det spørgsmål, kan det være nyttigt at måske indrømme, at de to handelstilstande er næsten umulige at opnå.
Hvis vi spoler tiden tilbage til det 18. århundrede, var den skotske økonom Adam Smith sandsynligvis den mest fremtrædende fortaler for frihandel, som en måde at fremme verdensøkonomierne og udligne rigdomsforskelle. I sin meget omtalte bog Nationernes Velstand beskrev Smith, hvordan frie markedsøkonomier kan føre til selvregulering (af markederne selv) og dermed fremme samfundets interesser generelt. Selv om han var skeptisk overfor de varige fordele ved egoistisk egeninteresse, troede han dog på, at markedssystemets såkaldte “usynlige hånd” på en eller anden måde ville påvirke selv de mest egoistiske producenter og handlende til at arbejde for det fælles bedste. Desværre gav han, efter min mening, ikke nok opmærksomhed til den mest magtfulde af alle menneskelige følelser: Grådighed. Smith var ikke medieorienteret og undgik at diskutere sine synspunkter bredt i tidens aviser, men foretrak at lade sine bøger tale for sig.
Smith ville have været en outsider i nutidens verden, hvor økonomer stræber efter at vinde Nobelpriser og få gode anmeldelser for deres bøger og deres teorier. To bemærkelsesværdige Nobelprismodtagere, Paul Samuelson og Milton Friedman, satte en høj standard for kommende økonomer med deres handelsteorier. På samme scene med Smith stod økonomer som John Maynard Keynes, mens Karl Marx stod på den modsatte side med sine kendte (og bredt afviste) ideer. Uanset hvor urealistiske de var, talte Marx overbevisende om grådighed, kapitaldannelse og markedsdominans, hvilket gav kapitalismen noget at forsvare. For halvtreds år siden, i 1974, modtog det Republikanske Parti en gave i form af en ny strategi fra en økonom ved navn Arthur Laffer, der var utilfreds med, hvordan præsident Gerald Ford hævede skatter for at kontrollere inflationen. Laffer satte sig ned med tre andre mænd på en restaurant i Washington, DC, for at finde en bedre løsning.
På bagsiden af en serviet skrev Laffer: “Hvis du beskatter et produkt mindre, resulterer det i mere. Hvis du subsidierer et produkt, resulterer det også i mere. Vi har beskattet arbejde, produktion og indkomst og subsidieret ledighed, fritid og arbejdsløshed. Konsekvenserne er indlysende!” Midt på servietten tegnede han et diagram, der blev kendt som Laffer-kurven. Selvom dette ikke har noget specifikt at gøre med frihandel eller fair trade, ligger det som en fast del af fundamentet for en økonomisk teori, der afhænger af skattelettelser for at fremme handel. I 2018 talte Laffer på Stevens Institute of Technology i New Jersey og blev citeret for at sige: “Alle skatter er dårlige, men nogle er værre end andre. Toldsatser skader altid. Du kan måske hjælpe amerikanske stålarbejdere i en uge eller to, men på lang sigt taber vi alle.”
Laffer, der tydeligvis var en tilhænger af frihandel, blev interviewet på Fox Business året efter Trump annoncerede, at han ville udskyde pålæggelsen af told på kinesiske varer. I interviewet sagde Laffer: “Præsident Trump har indtil videre været genial i sine forhandlinger. Han fortalte mig for længe siden, at det ville virke, og dette er præcis, hvordan det fungerer.” Han forudsagde, at Trumps handelsforhandlinger ville fremme frihandel det år. Endelig sagde han: “Han elsker dette. Trump er god til det, og han har gjort et fremragende stykke arbejde indtil videre. Man må give ham det; dette bliver året for frihandel, ført an af Donald Trump.”
Donald Trump er igen øverstkommanderende for Amerikas økonomi og rasler med handels-sabelen i et forsøg på at gøre Amerika stort igen ved at skabe en bedre handelsbalance ved at indføre toldsatser på importerede varer. Det skal siges, at denne tilgang ikke er ny, men det skal også siges, at verden er blevet markant mindre siden Adam Smiths og Arthur Laffers tid. Vi er blevet vant til at købe udenlandske varer i vores store som små butikker og via Internettet. For eksempel nåede Amazons nettoomsætning i 2023 op på 575 milliarder dollars, hvoraf næsten 25 % (131 milliarder dollars) blev genereret via internationale salgskanaler. Udenfor USA stod virksomheden for 353 milliarder dollars i nettoomsætning.
“Er frihandel eller fair handel overhovedet muligt, og hvis svaret er ja, ville valget af den ene fremfor den anden sætte vores økonomier på en irreversibel kurs ved at give flere indrømmelser (eller handelspræferencer) til de lande med de største markeder?”
Det er spørgsmålet, der diskuteres i verdens tænketanke som WEF, i udenrigsministerier og blandt industriledere og handelsorganisationer i lyset af Donald Trumps genvalg som USA’s 47. præsident. Kan USA bøje handelskurven til sin fordel ved at pålægge højere told på varer fra Kina, Europa, Mexico og Canada? Og bør disse nationer være bekymrede over deres eksport til USA, hvis højere toldsatser træder i kraft? Det korte svar er “ja”, da deres eksport uden tvivl vil blive dyrere og sandsynligvis resultere i tab af deres amerikanske markedsandel.
Trump satser på massiv annullering af amerikanernes produktionsaftaler med lande som Kina, hvor varer produceret især til det amerikanske marked i årtier er blevet produceret med billig kinesisk arbejdskraft. Han satser også på en betydelig stigning i investeringer i USA, som skulle komme fra nedlæggelsen af amerikansk og udenlandsk ejede produktionsfaciliteter i Maquiladorerne i Mexico (især inden for bilindustrien) som har draget fordel fra NAFTA-aftalen.
Hvad angår europæisk-producerede varer og handel med EU (USA’s største handels- og investeringspartner), ser Trump indførelsen af en aggressiv handels- og toldpolitik som en måde at knække kurven på et stigende handelsbalanceunderskud på over 130 milliarder dollars med Europa og dermed skabe muligheder for salg af flere amerikansk-producerede varer og tjenester samt at reducere ikke-toldmæssige barrierer for disse varer. Det er så enkelt som sagt. Hvad han måske har glemt, er noget Laffer advarede om og tidligere udtalte: “Told- satser skader altid. Du kan måske hjælpe amerikanske stålarbejdere i en uge eller to, men på lang sigt taber du til alle.”
I stedet for at begå den samme fejl som andre har begået mht indførelsen af skyhøje toldsatser, bør den amerikanske præsident måske huske et berømt citat af en af hans egne landsmænd, George Bernard Shaw, der var hverken økonom eller forretningsmand, men en mand i besiddelse af stor visdom: “Der er to store tragedier i livet. Den ene er ikke at få, hvad man ønsker, og den anden er at få det.”
Stephen Helgesen er en pensioneret amerikansk diplomat med speciale i international handel, der boede og arbejdede i 30 lande i 25 år under Reagan-, G.H.W. Bush-, Clinton- og G.W. Bush-administrationerne. Han er forfatter til fjorten bøger, hvoraf syv handler om amerikansk politik, og har skrevet over 1.400 artikler om politik, økonomi og sociale trends. Han kan kontaktes på: stephenhelgesen@gmail.com.
2
0