FN: Hvide mænd er onde og skal have deres straf

Lars Hedegaard, den 28. marts 2024, 24NYT

FN’s generalsekretær, den portugisiske socialist Antonio Guterres, benytter FN’s ”Internationale Dag til Ihukommelse af Slaveriets Ofre” til at forlange kompensation for den transatlantiske slavehandel som en måde, hvorpå man kan sone fortidens synder og bekæmpe ”systematisk racisme og hvidt overherredømme”.

Han er således i fin samklang med Biden-administrationen, der ikke har meget andet at gå til valg på end beskyldninger mod USA’s hvide for at være onde og ansvarlige for, hvad nogle af deres forfædre gjorde for 150 år siden.

Interessant nok nævner Guterres kun den transatlantiske slavehandel, som ifølge de seneste udregninger omfattede 11 millioner sorte, der blev indfanget af andre sorte og solgt til hvide slavehandlere.

Den muslimske slavehandel, der begyndte ca. 1000 år før den transatlantiske, og formentlig ramte over 100 millioner afrikanere, skal Guterres nok holde fingrene fra, for hvem tør sætte sig op mod 57 muhamedanske lande, der i modsætning til USA og Europa aldrig har beklaget deres ugerninger?

Og hvem skulle i øvrigt modtage erstatning som efterkommere af de afrikanere, der blev fragtet til de muhamedanske slavemarkeder? Langt de fleste var kvinder, der blev brugt som sexslaver, og hvis de fik børn, blev de kvalt ved fødslen. De sorte mænd blev kastreret ved ankomsten til Islams Hus.

Der er således ikke noget at komme efter. Alt er glemt, og FN kan koncentrere sig om at pege fingre ad hvide mænd, som organisationen jo også er bedst til.

2
0