Stephan Helgesen, pensioneret karriere-diplomat fra USA, den 25. oktober 2024
Jeg sender en SOS til alle fædre og ægtemænd hvis hustru, partner eller datter har fortalt dem, at de vil stemme på Kamala Harris, udelukkende fordi hun er kvinde. Mænd: Det er jeres pligt at stå op, læne jer ind og gøre modstand mod ægte sexisme, den slags som den liberale venstrefløj udviser. De fortsætter med at overbevise kvinder om, at det er deres pligt at stemme på en kvinde, bare fordi hun er kvinde, uden at tage hensyn til alt det andet, der er relevant for ledelsen af vores land, såsom reel erfaring og en realistisk politisk ideologi.
Nu er tiden ikke inde til at holde tilbage med kritikken af fru Harris af frygt for at blive beskyldt for sexisme, chauvinisme, kvindehad eller racisme. I vil uden tvivl blive kaldt alle disse ting, simpelthen fordi vi er allesammen blevet fanget i identitetspolitikkens net og kan ikke finde ud af det.
Sandheden er, at venstrefløjen regner med vores tavshed, især når det gælder kritik af Harris’ synspunkter og holdning til abort, eller som hun kalder det, “kvinders reproduktive rettigheder.” Før vi går videre, lad os gøre én ting klart: at dræbe et foster er ikke en reproduktiv rettighed. Det der med at tage livet fra en potentiel menneskelig eksistens uden den mindste omtanke for det ufødte barns og farens rettigheder er umoralsk. I øjeblikket er vi mænd ikke en del af beslutningsprocessen, og ingen har endnu fundet en måde til at inddrage samtykke til beslutningen fra fosteret selv. Indtil det sker, må vi stole på, at det amerikanske folk i halvtreds forskellige stater finder ud af, hvornår dets fremtid skal afbrydes. Det er måske den vigtigste beslutning, som nogen lovgiver såvel som enhver kommende mor ville blive bedt om at tage stilling til.
Enhver kandidat, der søger stemmer eller fører en kampagne på fri abort uden begrænsninger er umoralsk og afskyelig. Vi kan og bør have debatten i hver stat om, hvornår livet begynder, og hvornår smerten bliver for meget, før vi beslutter at afbryde et fremtidigt liv. Desuden skal vi besvare spørgsmålet om, hvem der har den juridiske og moralske ret til at eliminere et liv og hvornår. Spørgsmålet om liv og død er mere grundlæggende for vores samfund og kultur end, hvem der bliver præsident i de næste fire år. Gud ser med.
Jeg er umådelig træt af de skingre råb fra de radikale elementer i vores samfund, som promoverer fri abort og er imod en civil, åben og objektiv debat om abortspørgsmålet. De kritiserer mænd for overhovedet at have en mening og kalder dem sexister og gemmer sig bag mantraet om at beskytte kvinders rettigheder. Liv i sig selv er en individuel rettighed og beslutningen om fortsættelse eller ophør af det må ikke være underlagt to forskellige definitioner, alt afhængigt af køn.
Tilbage til Kamala Harris. Vi mænd må ikke lade os lokke ind i en fælde af eufemisme eller liberalt sprogbrug under denne kampagne, og det gælder både emner som immigration og abort. Vores land er overvældet af illegale immigranter, ikke udokumenterede migranter. Mange af dem har løjet om, hvorfor de er her, og vælger at søge asyl i stedet for at indrømme, at de ønsker økonomisk frihed og en bid af det amerikanske økonomiske æble. En vice præsident, der støttede en præsident, der undlod at sikre grænsen i fire år, fortjener ikke vores stemme.
Alle ved, hvad kerneårsagerne til immigration er. Kamala Harris behøvede ikke flyve til Mellemamerika eller grænsen ved El Paso for at finde ud af det. Det var en symbolsk gestus, ligesom den, Præsident Biden udførte, da han valgte hende som sin vicepræsidentkandidat tilbage i 2020, ligesom det demokratiske parti gør nu for at fremme hendes kandidatur som endnu et “første for Amerika.”
Og mens vi taler om immigration lov mig een ting. Ikke at lade dig blive påvirket af det gamle koncept, at vi er en nation bygget på immigranter for at retfærdiggøre massevis af illegal immigration. Vi skal tage immigration seriøst, så lad os gøre det med landsdækkende offentlige debatter, der er substantiver nok til at overbevise vores valgte repræsentanter, om at de skal smøge ærmerne op og slå ørerne ud. Sollys er ikke det eneste disinfektionsmiddel. At lytte er også.
Dette kommende valg er eksistentielt og vil sætte den kulturelle, økonomiske og udenrigspolitiske kurs for vores land i fire år frem i tiden. Hvis vi på en eller anden måde kan overvinde spøgelset om identitetspolitik og se valget mellem fru Harris og hr. Trump som fuldstændigt kønsneutralt, kan vi måske betragte de spørgsmål, vi står overfor mere eftertænksomt og tage dem mere seriøst. Hvis vi kommer så langt, så vil vi virkelig kunne indse, hvem, af kandidaterne, der fortjener vores stemme.
Stephan Helgesen er pensioneret karriere-diplomat fra USA, som har boet og arbejdet i 30 lande i 25 år under Reagan, G.H.W. Bush, Clinton og G.W. Bush administrationerne. Han er forfatter til fjorten bøger, hvoraf syv handler om amerikansk politik, og har skrevet over 1.400 artikler om politik, økonomi og sociale tendenser. Han kan kontaktes på: stephenhelgesen@gmail.com
2
0