Desperat Biden holdt en tale om sit store had til Trump

André Rossmann, den 8. marts 2024, 24NYT

Republikanske og Demokratiske politikere i både Senatet og Repræsentanternes Hus har som forventet kommenteret præsident Joe Bidens tale om nationens tilstand (State of the Union-tale) meget forskelligt.

Republikanske politikere såvel som fremtrædende konservative kommentatorer kaldte den 81-årige præsident for en “gammel mand”, mens de beskyldte hans tale for at være en politisk kampagnetale forud for præsidentvalget i november. De betegnede talen som en valgtale snarere end en analyse af og overblik over landets tilstand, idet Biden har bruget megen tid på at hamre løs på sin Republikanske modstander, Donald Trump.

At angribe sin modstander direkte i de første minutter af sin tale er uden fortilfælde og måske den mest partiske start på en State of the Union-tale i moderne tid,” skrev den tidligere taleskriver for præsident George W. Bush, Marc Thiessen, på X under Bidens tale torsdag aften.

Denne tale er ikke andet end en billig og tarvelig kampagnetale”, skrev den konservative radiovært og forfatter, Mark Levin, på X.

I stedet for at holde State of the Union, holder præsident Biden en kampagnetale,” skrev Scott Perry fra Pennsylvania, der står i spidsen for The Freedom Caucus, en Republikansk fløj i Repræsentanternes Hus, på X.

Efter at have holdt en tale fuld af had, vrede, hævn og gengældelse, sluttede Joe Biden pudsigt nok af med at sige, at had, vrede, hævn og gengældelse er de ældste ideer, men man kan ikke lede Amerika med forældede ideer,” skrev Nathan Brand, der er rådgiver for den republikanske senator Tim Scott, på X.

Bidens allierede som f.eks. den Demokratiske senator Brian Schatz fra Hawaii, har ikke overraskende fået et helt andet og meget positivt indtryk. “Jeg har siddet i Kongressen i 12 år og mener, at det er den bedste State of the Union-tale, jeg nogensinde har hørt”, sagde han til  Fox News Digital.

De statskontrollerede danske medier, der altid lægger sig i slipstrømmen af de venstreorienterede Biden-venlige amerikanske medier, var ikke overraskende rørende enige om, at Bidens tale var fabelagtig.

Det var Bidens største og eneste chance for at sælge ideen om, at han alligevel skal have fire år mere i Det Hvide Hus. Den helt store eksamen, som han skulle bestå. Det gjorde han”, skrev den tidligere royale korrespondent og hudspecialist, Jacob Heinel Jensen, der nu ernærer sig som Berlingskes USA-korrespondent.

Overraskelse i kommentatorkorpset i USA over præsident Bidens tale til Kongressen, der beskrives som fantastisk, energisk og skarp”, skrev udenrigsredaktør Hakon Redder i Børsen.

Selv en af Bidens største kritikere måtte flere gange rejse sig og klappe”, skrev Politikens USA-korrespondent, Jacob Fuglsang.

En livlig, vittig og til tider bidsk Joe Biden leverede den tale, mange længe har ventet på”, skrev Kristeligt Dagblad, og ifølge Information var det en ”fyrig Biden, der holdt dundertale i Kongressen”.

Virkeligheden er, at selv om danske medier bliver ved med at dæmonisere Donald Trump og skrive hans politiske nekrolog, stormer Trump frem i kampen om at blive USA’s næste præsident. Det kan derfor ikke undre, at et flertal af de amerikanske bookmakere har langt højere odds på en Donald Trump-sejr end på en sejr til Joe Biden.

André Rossmann

2
0