André Rossmann, 14. december 2023, 24NYT
På Reuters’ website kan man i dag læse, at tre personer er anholdt i Danmark og en i Holland på mistanken om, at de var i færd med at forberede et terrorangreb i Danmark på vegne af Hamas.
Ifølge dansk politi var anholdelserne et resultat af et grænseoverskridende politisamarbejde. (COPENHAGEN, Dec 14, Reuters – Three people were arrested in Denmark and one in the Netherlands on suspicion of preparing a terrorist attack, Danish police said on Thursday, adding the moves followed coordinated cross-border police effort).
Det er altså et ubestrideligt faktum, at politiet i flere lande, herunder Israel og Danmark, har holdt øje med potentielle islamiske terrorister, inden de blev anholdt.
Dagens Berlingske skriver (med propagandatjenesten Ritzau som kilde), at ”flere personer, der opererer på vegne af Hamas, er indblandet i de terrorplaner, der er blevet afsløret i Danmark, og at det er den israelske premierminister Benjamin Netanyahus kontor, der hævder det”.
Klokken 13 torsdag kom det frem, at dansk politi har anholdt tre personer og sigtet dem efter straffelovens bestemmelse om terror. De tre personer vil blive fremstillet i grundlovsforhør senere på dagen. Mindst én af de anholdte personer vil blive fremstillet ved Retten på Frederiksberg.
Det er altså et ubestrideligt faktum, at ikke alene har dansk politi anholdt islamiske terrorister, men at man også vil fremstille dem i grundlovsforhør og sigte dem efter straffelovens bestemmelse om terror.
Så selv om det, at anholdelserne skete, er faktuelt korrekt, har Ritzau/Berlingske ikke nævnt, at det er Israels efterretningstjeneste Mossad, der var behjælpelig med at anholde terroristerne.
Til gengæld skriver man, at premierministerens kontor ”hævder”, at islamiske terrorister blev afsløret i Danmark, som om der var nogen tvivl om, hvorvidt det, som Israel meddeler om episoden, nu var korrekt.
Ifølge Den Danske Ordbog betyder verbet ”hævde” at ”fremsætte noget som en kendsgerning, ofte uden dokumentation”. Så selv om Mossad faktuelt var med til at redde danske liv, antyder Ritzau/Berlingske, at der ikke er tale om fakta, men noget, som premierministerens kontor ”hævder”.
Avisen Israel National News skriver, at Mossad har forhindret et terrorangreb i Danmark, og at anholdelserne er et resultat af et effektivt efterretningssamarbejde, som Mossad har med PET.
Og Jerusalem Post skriver: “The arrests were carried out in close collaboration with our foreign partners, Flemming Drejer, who heads Denmark’s Security and Intelligence Service, said”.
Det er sådan, den danske antisemitisme fungerer. I stedet for at vise taknemmelighed, sværter man Israel til. Det er Danmarks tak for, at Israel redder danske liv.
André Rossmann