Stephen Helgesen, den 11. august 2025
Lad os skrue tiden tilbage til de gode tresser – og de knap så gode halvfjerdsere. Dengang var der kamp i andedammen. Rødstrømpebevægelsen marcherede frem for ligestilling og meget mere. Portene skulle åbnes for alternative livsstile og nye måder at bo på. Det hele byggede på kvindernes påstand at de var undertrykte og undervurderede. Mændene – især på Christiansborg – havde et jerngreb om magten. Det greb skulle løsnes.
Kvinderne ville frigøres fra samfundets stive rammer – kernefamilien med faste roller – og slippe fri af mændenes traditionelle billede af “kone og mor.” Deres budskab var klart: Det var deres RET at have bukserne på. Ikke kun i hjemmet, men også på arbejdspladsen, i bestyrelserne og i Folketinget. De kunne være både gode mødre, ægtefæller, topchefer og politikere. De kunne klare en lang arbejdsdag, cykle hjem, lave aftensmad (eller få manden til det) – og stadig have tid til sig selv, når børnene sov. Superkvinden var kommet for at blive.
Men årtierne gik, og Wonder Woman-drømmen bristede. Sandheden sneg sig ind: Døgnet har kun 24 timer – for både mænd og kvinder. Stress, dårlig samvittighed og børn i institutioner blev hverdagen. Lille Lars og Vibeke måtte nøjes med pædagoger og dagplejemødre i stedet for den, de egentlig længtes efter.
Forleden hørte jeg en debat om “samfundets syn på kvinder som underskudsvarer.” Hoveddebattøren var en velformuleret kvinde, der havde opgivet karrieren for at passe sine børn – en hjemmegående husmor. Hun mente, at rollen burde anerkendes som mere værdifuld, fordi velafbalancerede børn giver mere tilbage til samfundet, når de vokser op med en mor derhjemme.
Indtil da var vi mange, der nikkede. Men så faldt bomben: “Mændene skal lave en aftale med deres koner om at betale dem for at være hjemmegående.” Hovsa. Den satte gang i mit mandlige hoved. Skulle manden så betale for samleje også? Hvordan regner man månedslønnen ud? Skal den reguleres som huslejen? Skal der være særpriser for børnetransport, supermarkedsindkøb eller førstehjælp ved småskader? Skal man stifte et ApS for at håndtere det? Og hvad med staten – skal BNP-tallene justeres for den nye “indtægt”?
Der er stof til mange timers debat i hendes forslag. Men den bør føres på flere niveauer – for det handler ikke kun om kroner og ører. Vi ved jo godt, at det at passe børn og hjem er uhyre vigtigt for samfundet. Men vi bør nok klappe hesten, før vi begynder at sende fakturaer til hinanden, efter vi har sagt “ja” foran alteret.
Stephen Helgesen er en pensioneret amerikansk diplomat med speciale i international handel. Han har boet og arbejdet i 30 lande i løbet af 25 år under Reagan-, G.H.W. Bush-, Clinton- og G.W. Bush-administrationerne. Han er forfatter til fjorten bøger, heraf syv om amerikansk politik, og har skrevet over 1.500 artikler om politik, økonomi og sociale tendenser. Han bor nu i Danmark og er en hyppig politisk kommentator i danske medier. Han kan kontaktes på: stephenhelgesen@gmail.com.
