André Rossmann, den 25. juli 2025, 24NYT
Det er i Danmark en kutyme, at politikerne, interesseorganisationerne, medierne, kommentariatet mv. tegner et jubeloptimistisk billede af den ”succesfulde” integration af muslimerne fra MENAPT-landene på det danske arbejdsmarked. Men der er enten tale om politisk farvet spin eller decideret fakta- og talmanipulation, der skal mudre billedet af den faktiske situation.
Senest har Berlingske bragt en artikel, hvor der med baggrund i tal fra CEPOSpåstås, at beskæftigelsen for indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande er stigende. For mens frekvensen i 2015 var på 48,9 pct., var den i 2023 vokset til 64,7 pct. for hele gruppen – eller hvad der svarer til en stigning på 15,8 pct.
Langt størstedelen af de ikkevestlige er ukrainerne, som er kommet de senere år. De har en beskæftigelsesfrekvens på 67,5 procent. Det står også klart i tallene fra CEPOS, at der er store forskelle på de forskellige grupper. Og ikke overraskende udgør indvandrere og efterkommere fra MENAPT-landene det største problem.
F.eks. er beskæftigelsesfrekvensen for indere på 74,4 pct. i 2023, mens den er nede på 45,4 pct. for libanesere. Kvinder fra Syrien har en beskæftigelsesfrekvens på 39,3 pct. For kvinder med dansk oprindelse er tallet 78,4 pct. – altså næsten dobbelt så højt. Kvinder fra Libanon har en beskæftigelsesfrekvens på 37,3 pct. Erhvervsfrekvensen for alle indvandrere og efterkommere fra MENAPT-landene ligger på mellem 45-64 pct.
Ifølge tal fra CEPOS er beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere fra MENAPT-landene steget med 7-15 pct. fra 2015 til 2023. Men – denne stigning bestrides af de tal, som Børsen offentliggjorde i jan. 2021. Avisen kunne oplyse, at andelen af indvandrere i arbejde havde stået stille i perioden 2009-2021.
Børsen oplyste desuden, at beskæftigelsesfrekvensen for ikkevestlige indvandrerkvinder var i august 2020 på 50,2 pct. I 2008 var den på 47,9 pct. Beskæftigelsesfrekvensen for ikkevestlige indvandrermænd var i august 2020 på 57 pct. I august 2008 den på 55,2 pct. Altså var der i løbet af 12 år tale om en marginal stigning.
Mens CEPOS således jubler over den stigende andel af indvandrere og efterkommere i arbejde, bestrides dette af Børsen. Og derfor skal man ikke stole på de tal, som diverse aktører serverer for danskerne. For den herskende politiske overklasse handler det som sædvanligt om at fifle med tallene for at skjule det faktum, at indvandrere og efterkommere fra de islamiske MENAPT-lande er et stort problem for Danmark.
Finansministeriets regnedrenge har i modsætning til politikernes og mediernes spin ingen illusioner om tingenes tilstand. Ifølge Finansministeriets fremskrivning vil muslimske indvandrere og efterkommere frem til år 2100 medføre en varig nettoudgift for den offentlige pengekasse på cirka 31 mia. kr. om året. Altså 2.325 mia. kr. i løbet af 75 år. Muslimerne udgør således fortsat en kæmpe dødsvægt for dansk økonomi.
André Rossmann
2
0