UDDANNELSESPOLITIK
Udlændinge, undtagen islamister, skal være meget velkomne til at læse på vores universiteter. Men en ting er helt sikkert, det skal være uden danske SU-lån, da hovedparten af de udenlandske studerende smutter fra lånene med det resultat, at de lige nu skylder Danmark langt over 1 milliard kroner, som vi kan kigge i vejviseren efter.
Vil de studere i Danmark, er de meget velkomne, men de skal have pengene med hjemmefra. Reformpartiet Hansen Danmark (RHD) kræver et total stop for SU-lån til udlændinge.
Det mere jordnære danske uddannelsesområde
Den siddende regerings uddannelsespolitik har især fokus på at forkorte kandidatuddannelserne fra fem til fire år, så der kommer lidt dårligere ’produkter’ ud fra vores universiteter og professionshøjskoler. Det synes RHD er en dårlig ide.
Håndværksfagene søger regeringen også at skrue op for, med tvungen sen pensionsalder. Der kan regeringen ikke skelne mellem at være tømrer eller cand.mag., der har en helt anden type stillesiddende arbejde, der ikke belaster kroppen som det gør f.eks. At være murer eller tømrer.
Ældreplejen, sygeplejersker og pædagoguddannelserne er også noget der skal gøres noget ved, så det igen bliver attraktivt at søge ind på de uddannelser.
Hele uddannelsesområdet, mener RHD, skal fintænkes og gennemarbejdes, så også den store masse af ledige danskere kommer i arbejde.
Det Danske Sprog
Reformpartiet Hansen Danmark (RHD) vil også værne om det danske sprog, som vi mener er ved at ryge ud på et sidespor. Der er en del fremmedsprog, der fejlagtigt har sneget sig end i den danske sprogkultur, som intet har med vores sprog at gøre. Det skal jo ikke være sådan at man skal kunne 3 fremmedsprog for at tage til byen og handle almindeligheder, og tit og ofte står der en ’ekspedient’ med åben mund og polypper hvis man spørger om noget. De kan kun modtage betaling.
Vores børn skal lære at læse, læse rigtige bøger, og gerne i timevis. Man lærer ikke at læse på en computer eller mobiltelefon, man lærer at læse når man læser bøger.
Det samme gælder at kunne skrive. Vores børn og unge skal lære at stave og skrive, skrive et stykke håndskrevet tekst, et kærestebrev til en i klassen eller andet, med egen håndskrift. Det kan man ikke lære på et digitalt apparat.

Mobiltelefoner og computere
Der skal indføres forbud mod at have mobiltelefoner med til undervisning i folkeskolen og på andre offentlige undervisningssteder.
Hvis mobiltelefoner medbringes, skal disse deponeres på undervisningsstedet i helt slukket tilstand (ikke lydløs) indtil eleverne forlader undervisningsstedets matrikel.
Forsøg på snyd vil medføre konfiskation af mobiltelefonen.
Ligeledes skal det også være forbudt at gå på internettet til eksamener, hvor mobiltelefoner ligeledes skal være helt slukket og deponeret, hvor snyd og misbrug medfører bortvisning fra eksamen og et ’ikke bestået’ i karakter.
Faktisk mener vi også i Reformpartiet Hansen Danmark (RHD), at børn først skal kunne eje smartphones når de er fyldt 14 år. Vi kan se, at har børn en smartphone udvikler mange stress eller det der er værre. De ser kun ned i en smartphonen hele dagen og under dynen om natten og kan derfor ikke kan koncentrere sig i skolen. Kører på cykel med smartphonen, går over for rødt med ansigtet nede i smartphonen. 3die grads smartphonehysteri.
Måske ville en gammeldags mobiltelefon være løsningen. En mobiltelefon man kun kan ringe fra eller til.
I stedet kunne de lære at gå til spejder, klatre i træer, spille fodbold og håndbold, lære at fiske og løbe på rulleskøjter til svømning og tilbage igen, og tusind andre ting der gør børn til rigtige drenge og piger.
Heldigvis kan man nu registrere et fald i de unges vilde forbrug af sociale medier, hvor forbruget i 2020 var på 97%, er dette tal i dag i 2023 nede på 91%.
© Copyright 2024 Reformpartiet Hansen Danmark